GDANSK: Fredag er det 40 år siden, at den formentlig mest berømte strejke i historien blev indledt som en skjult kamp mod kommunismen og Sovjetunionen.
I dag er det 40 år siden, at fem unge medarbejdere efter aftale med Lech Walesa, indledte en livsfarlig strejke i Gdansk. En strejke der gav genlyd over hele verden, og som endte med en historisk aftale om frie fagforeninger. Det var ikke set tidligere i et Sovjet-kontrolleret Warszawa-pagt land.
Men vi skal fem dage tilbage, for at finde årsagen til at strejken blev udløst i Gdansk. En 50-årig kranfører, og tidligere dekoreret kommunist, Anna Walentynowicz var kommet i unåde hos værftets ledelse og blevet fyret, efter kritiske spørgsmål om arbejdsmiljøet på Gdansk skibsværft. Da hun mødte op på værftet igen for at komme til læge, blev hun ført ind i et rum og fik bank af portvagterne som straf for hendes protester.
Unge protester
Denne seance overværede flere af de unge værftsarbejdere. De ville protestere over den behandling hun fik af myndighederne, og var klar til oprør. Men de gamle skibsværftsarbejdere sagde de skulle slå kold vand i blodet, og de erfarne kolleger mindede de unge om, hvad der var sket ti år tidligere (1970), da et antal ukendte arbejdere blev dræbt eller forsvandt sporløst, under en strejke. Hvis de endelig ville lave oprør, så skulle de tale med en tidligere arbejder på værftet, der hed Lech Walesa. Han kunne måske hjælpe.
De fulgte rådet fra de gamle værftsarbejdere, og kontaktede Lech Walesa. Sammen lavede de en plan, der udløste strejken, der skulle få hele verdens opmærksomhed.
Livsfarlig mission
De unge værftsarbejdere skulle – tidligt om morgenen den 14. august – smugle plakater med en på værftet, hvori de opfordrede til strejke og krævede at Anna Walentynowicz skulle genansættes. Syv navngivne personer stod som underskrivere af opfordringen; deriblandt Lech Walesa (senere præsident) og Bogdan Borusewicz (senere formand for Senatet og nuværende medlem).
Hele værftet var den morgen præget af uro, arbejdere diskuterede om de skulle følge opfordringen om strejke eller ej. Til sidst nedlagde samtlige 16.000 værftsarbejdere arbejdet og gik i strejke. Arbejderne blev på værftet, og venner og familier bragte dem mad gennem gitterportene.
To strejker
Strejken varede kun tre dag, da myndighederne efterkom kravene. Men det var ikke nok for arbejderne, de havde fået blod på tanden, og solidaritet fra andre arbejdspladser strømmede til Gdansk. Sommeren over havde der været flere strejker, der største store strejke var i Szczecin. Hver gang gav myndighederne efter med ligegyldige lønforhøjelser, der blev opslugt af en voldsom inflation.
Men i Gdansk samlede de polske stemmer sig, og det skønnes af 10 millioner polakker deltog i strejkerne, som var et dække i kampen for et frit Polen – uden Sovjetisk overherredømme. Arbejderne indledte en ny strejke, hvor de opstillede 21 krav. Kravene blev alle indfriet ved den historiske aftale den 31. august 1980. Det vigtigste krav – den største sejr – var aftalen om de første frie fagforeninger i østblokken. Det var under strejkerne at ”fagforeningen” Solidarnosc blev dannet.
I Gdansk og andre steder, vil der i år være arrangementer i anledning af 40 året for vel nok den mest berømte strejke i verden nogen sinde.
Se film om strejkerne, Solidarnosc og Lech Walesa herunder.
Dansk produceret film om Solidarnosc og Lech Walesa i anledning af den tidligere præsident og Nobel Fredsprismodtagers 75 års fødselsdag i 2018.
Læs mere om strejkerne på dansk i bogen: Balladen i Gdansk – vejen til et nyt Europa (2005) af Radek Krajewicz og Jens Mørch.
LINK TIL MERE INFO OM BALLADEN I GDANSK
