Svensk politi: To anholdt for mordet på polak

Svensk politi har anholdt to personer i forbindelse med mordet på en 39-årig polak onsdag aften i Stockholm-bydelen Skarholmen. Foto: Polisen.

STOCKHOLM: Svensk politi har anholdt to personer i forbindelse med mordet på en 39-årig polak, der blev skudt i hovedet onsdag aften i Stockholm.


Svensk politi har meddelt, at de har anholdt to personer der er mistænkt for mordet på en 39-årig polak. Den polske mand blev lørdag morgen mindet i en viadukt i Skarholmen bydelen i den svenske hovedstad. Her blev han onsdag aften skudt i hovedet, for øjnene af sin 12-årige søn, der efterfølgende ringede efter hjælp. De to var på vej i svømmehallen.

Politiet: Ikke yderligere oplysninger

Det skriver Daniel Zyśk fra det polske nyhedsbureau PAP Stockholm. Journalisten citerer en meddelelse fra politiet:

– To personer er blevet varetægtsfængslet, mistænkt for at være involveret i mordet på 39-årige Michael på Skärholmen. På grund af efterforskningens følsomme karakter vil der ikke blive givet yderligere oplysninger, hedder det i pressemeddelelsen.

Vi har fravalgt at have en betalingsmur omkring polennu.dk for at kunne udbrede kendskabet til Polen mest muligt. Du kan støtte os i det arbejde økonomisk – det vil være en stor hjælp – f.eks. med et engangsbeløb på DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Du kan også vælge et valgfrit engangsbeløb via MOBILEPAY 23435905.

LINK: PAP