Syge politibetjente i aktion for bedre vilkår

    politi_polen_sikkerhed_warszawa_jens_moerch_2016

    Polske politibetjente søger væk fra jobbet som aldrig før. Nu har de med fagforeningens hjælp indledt en aktion der går ud på at melde sig syg i protest over de dårlige arbejdsvilkår og brudte løfter fra den polske regering. Foto: Jens Mørch, polennu.dk


    WARSZAWA: Sygemeldingerne vælter ind til politiet i Polen. Betjentene aktionerer ved at melde sig syge, og epidemien breder sig med rekordfart.


    Et stort oprør i det polske politi er brudt ud. Flere steder i Polen var der weekenden igennem intet, eller meget lidt politi på gaderne. Aktionerne begyndte i Lodz i sidste uge, og har nu bredt sig til de fleste regioner og større byer i Polen.

    Hver anden vil væk

    En undersøgelse der blev gennemført for få måneder siden fastslog, at 51 procent af de polske politibetjente søger væk fra politiet. Mange betjente ønsker ikke at stå vagt mellem borgere og kontroversielle politikere, ligesom de polske betjentes løn og arbejdsforhold længe har haltet efter.

    Fagforeningen NSZZ for politibetjente er stillet en løsning i udsigt af Lov og Retfærdigheds regeringen, der traditionelt får støtte af NSZZ-fagforeninger.

    Henvendelse til minister

    – Fra de rapporter, der kommer til os på Facebook, er der byer uden en eneste politipatrulje, siger formanden for politibetjentene, Rafal Jankowski. Den 2. november sendte han et brev til indenrigsministeren, og forlangte en løsning på den kaotiske situation i polsk politi.

    I brevet skriver han, at politibetjentene er udmattede og har en hverdag der er præg af stress. Formanden siger, at det er en opsparet frustration over mange års brudte løfter.

    Brudte løfter

    Repræsentanterne for den nuværende regering har lovet politifolkene en anstændig løn, og har lovet at indhente brudte løfter fra tidligere regeringer. Men der er ikke sket noget, hedder det blandt andet i brevet til indenrigsministeren, der har ansvaret for politiet i Polen.

    Ledende politifolk har mange steder måtte overtage det almindelig politiarbejde med patruljering og assistance ved kriminalitet.