Tiltalt for at påstå at Kaczynski er homoseksuel

Donald Tusk Kaczynski
Partileder Jaroslaw Kaczynski, Lov og Retfærdighedspartiet PiS kendte til tyverier begået af hans egen justitsminister, viser dokumenter politiet har fundet. Arkivfoto.

WARSZAWA: Journalist tiltalt for at påstå, at Jaroslaw Kaczynski er homoseksuel, og at han havde et forhold til en efterretningsofficer.


En usædvanlig retssag om hvorvidt partiformanden for regeringspartiet, Jaroslaw Kaczynski er homoseksuel eller ej, er indledt på formandens foranledning. Det er journalisten Jan Pinski der er tiltalt. Han har tidligere været på den nu regeringskontrollerede tv-station, TVP. Han har i dag sin egen Youtube kanal med over 130.000 følgere.

I marts sidste år hævdede Jan Pinski at Kaczynski er homoseksuel i en udsendelse med titlen:

– Hvorfor forfølger Jarosław Kaczynski LGBT-personer? Kaczynskis skammelige hemmelighed.

Kaczynski er selv homoseksuel

Af programmet fremgik det, at trods Kaczynskis anti-LGBT-retorik, så er Kaczynski selv en kendt skikkelse i det homoseksuelle samfund i Warszawa. Han siger også, at Kaczynski havde et intimt forhold til Piotr P., en agent fra den hemmelige militære efterretningstjeneste, hvilket har gjort ham til et mål for afpresning. Polennu.dk har flere kilder, der uafhængigt af hinanden, bekræfter påstanden om at Kaczynski er kendt i de homoseksuelle miljøer i Warszawa – og har været det siden 1970’erne.

(Fortsættes under)

Drillerier fra præsident i 1990erne

Polens tidligere præsident Lech Walesa, som Jaroslaw Kaczynski også har anlagt retssag mod, bekræfter også påstanden. Walesa har tidligere fortalt polennu.dk, at de (Lech Kaczynski og Lech Walesa) altid drillede Jaroslaw Kaczynski med om han tog en mand med, når der var officielle møder. De tre arbejdede sammen mens Lech Walesa var præsident fra 1990 – 1995. Samarbejdet sluttede brat i 1992, og siden har Walesa og Kaczynski været ærkefjender. Regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) er tidligere blev spurgt til formandens seksuelle retning, men fra partikontoret har man aldrig afvist at han var homoseksuel, men at det hører til under privatlivets fred.

Kræver penge til hospice

Jaroslaw Kaczynski har stævnet journalisten for 10.000 zloty, og en undskyldning. Pengene skal gå til et hospice, hvis Kaczynski får medhold. Den sagsøgte journalist har indsamlet over 50.000 zloty fra støtter til sagsomkostninger.

På retssagens første dag forsvarede Pinski sine påstande og sagde, at han havde set et billede af Piotr Polaszczyk og Jarosław Kaczynski i en klar intim situation i bruseren, skrev avisen Gazeta Wyborcza.

Indsamlet af PiS

Billederne og filerne om Kaczynskis homoseksuelle forhold, var indsamlet på foranledning af partiets næstformand, tidligere forsvarsminister og leder af den skandaleramte Smolensk-kommission, Antoni Macierewicz. De skulle bruges til at sikre kontrol over Jaroslaw Kaczynski, sagde journalisten i retten. Han sagde også, at det var en offentlig kendt hemmelighed, at den 73-årige ungkarl er homoseksuel, selv om det aldrig er dokumenteret eller erkendt.

Udsat på ubestemt tid

Efter den tiltaltes Jan Pinskis afhøring, udsatte retten retsmødet på ubestemt tid.

LGBT “ideology weakens the west and terrorises people”, warns Polish leader Kaczyński

 

polennu.dk har ikke bygget en betalingsmur

Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00.