To døde efter eksplosion i gasledning i det vestlige Polen

    gas_eksplosion_polen


    JANKOW PRZYGRODZKI: En voldsom eksplosion i en gasledning satte i går 12 bygninger i brand i beboet område.


    En gasledning eksploderede pludselig i går ved middagstid i den lille by Jankow Przygrodzki cirka 100 km fra Poznan i det vestlige Polen.

    To døde

    To mennesker blev dræbt af eksplosionen oplyser det polske brandvæsen, sandsynligvis to arbejdere, der var ved at montere en ny gasledning ved siden af den eksisterende.

    Ledning ramt af gravko

    Arbejdet med den ny ledning havde stået på et år. Årsagen til ulykken menes at være, at den ene af de dræbte arbejdere ramte den eksisterende gasledning med sin gravko og dermed udløste den enorme eksplosion.

    13 sårede

    Gasledningen eksploderede i et bebygget område, og satte 12 huse i brand. 13 mennesker meldes sårede, heriblandt to børn. De sårede er blevet kørt på hospitalet i Ostrow Wielkopolski. Eksplosionen var så voldsom, at den kunne ses på seks kilometers afstand ifølge øjenvidner.