LEBORK: Et tog på strækningen mellem Katowice og Gdynia påkørte en lastbil i en jernbaneoverskæring ved Mosty i det nordlige Polen.
To mennesker er døde og 25 personer er kvæstet, efter et sammenstød mellem et intercitytog og en lastbil der var fyldt med mursten, i en jernbaneoverskæring i Mosty ved Lebork.
110 km/t
Fire vogne og lokomotivet blev afsporet ved kollisionen, som skete med en hastighed på 110 km/t. 14 ambulanceenheder deltog sammen med to ambulance-helikoptere i redningsarbejdet.
Spærret i en uge
Jernbanetrafikken forventes at blive genoptaget inden for en uge, men først skal der lægges 200 meter nye spor og 800 meter nye luftledninger, som blev revet i stykker ved ulykken.
Signalerne fungerede perfekt, og det menes at være lastbilchaufføren der ikke kom hurtigt nok væk fra skinnerne.