To milliarder zloty til ti polske lufthavne

    Ti steder i Polen kommer der nu penge fra EU til nye lufthavne, eller til forbedringer i eksisterende. Foto: Martin Bager, polennu.dk.


    KRAKOW: Nye lufthavne skal bygges, og flere små og regionale lufthavne skal have nye landingsbaner og bedre forhold med penge fra EU.


    Ti små og mellemstore regionale lufthavner modtager nu et beløb svarende til godt 2 milliarder zloty fra EU.

    Det har Europakommissionen besluttet, skriver Krakow Post.

    500 mio euro

    De godt to milliarder zloty, eller 500 millioner euro, skal bl.a. bruges til nye lufthavne, samt nye og bedre landingsbaner på eksisterende, som mange steder er fra tiden under kommunismen.

    Europakommissionen finder det nødvendigt med en udbygning af de polske lufthavne i Polen, så alle regioner i Polen bliver tilgængelige, skriver Krakow Post.

    Små lufthavne

    De lufthavne der vil nyde godt af EU-milliarderne er små og mellemstore regionale lufthavne. Lufthavne nær Poznan, Krakow, Rzeszow, Lodz og Bydgoszcz får alle penge. Støtten vil primært gå til opførelsen af nye terminaler og modernisering af landingsbaner tilstående faciliteter.

    Nye lufthavne

    I nærheden af Lublin, Modlin, Zegrze Pomorskie, Olsztyn-Szymany og i Podlaskie Amt vil der blive bygget helt nye lufthavne.

    76 % dækning

    I Krakow dækker EU-midlerne 76 procent af udgifter til de planlagte forbedringer i John Paul II lufthavnen, mens de små lufthavne i Polen vil få dækket alle deres omkostninger af EU-midlerne.