To polakker dræbt efter brande i Grækenland

    brand_graekenland

    Flere af strandene omkring Athen er rent kaos i disse dage efter omfattende brande. To polakker er omkommet og i alt er mindst 80 dræbt som konsekvens af brandene. Foto: Jeredan FM.


    WARSZAWA: En polsk kvinde og hendes søn er omkommet. Tidligere polsk ambassadør mener at brandene kan være påsat.


    En polsk kvinde og hendes 9-årige søn er omkommet ud for Athen i Grækenland, efter at en båd med otte personer kæntrede i et forsøg på at redde folk væk fra flammerne, oplyser Janusz Smigielski fra rejsebureauet Grecos.

    Danskere ombord

    Kvindens mand var også ved båden, men da der ikke var plads til ham blev han i vandet. De otte ombordværende troede de var på en redningsbåd, men det viste sig at alle ombordværende var turister der havde fundet en båd. Tre af de ombordværende var danskere. Båden kæntrede og den polske kvinde og hendes søn druknede.

    Byggetilladelser?

    Sommerbrande omkring Athen er ikke noget ukendt fænomen, men den tidligere polske ambassadør i Grækenland, Ryszard Zoltaniecki hævder at flere af brandene kan være påsatte.

    Den tidligere ambassadør siger, at Grækenlands byggeregler betyder, at byggerier ikke kan opføres i skovområder.

    – Når der ikke er træer, så kan der bygges. Så hvis skoven brænder ned, er jorden straks i fare for at blive bebygget, siger Zoltaniecki til det statskontrollerede nyhedsbureau PAP.

    Mindst 80 mennesker har mistet livet omkring Athen som følge af de mange skovbrande.