WARSZAWA: En meningsmåling i Tyskland viser, at 74 procent af tyskerne er imod permanente NATO-baser i Polen, Estland, Letland og Litauen.

En Forsa menings-måling i Tyskland viser, at kun 18 procent af tyskerne støtter ideen om NATO-baser i Polen og de baltiske lande. Modstanden er største i det tidligere kommunistiske Østtyskland (DDR).

To NATO-baser

Polens udenrigsminister Radek Sikorski har udtrykt ønske om to store NATO-baser som en konsekvens af krisen med Rusland om Ukraine.

Ingen opbakning

Den slovakiske regeringsleder Robert Fico siger, at han ikke kan forestille sig, at der bliver lavet nye NATO-baser.

Den tjekkiske regeringsleder Bohuslav Sobotka siger også, at han ikke ser noget behov for at stationere permanente NATO-tropper i Tjekkiet.

USA forsvar

Den amerikanske præsident Barack Obama har bedt den amerikanske kongres om yderligere en milliard dollars til at styrke forsvaret af Central og Østeuropa.