Tusk udsættes for nye nazi-beskyldninger i valgkamp

Nazi-beskyldninger
Donald Tusk er lige som mange andre, på valgturne. Mandag reagerede han på regeringspartiets parlamentsmedlemmer, der kom med nazi-beskyldninger mod Donald Tusk. Foto: Twitter.

RADOM: En skandaløs debat, er beskrivelsen om et valgmøde i regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) med nazi-beskyldninger mod Tusk.


Det uafhængige polske medie onet.pl, skriver at Donald Tusk blev udsat for ny nazi-beskyldninger, efter at han på et valgmøde i regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) er udråbt til at være søn af en SS-officer for Nazityskland.

Der skal være valg i Polen seneste 5. november, og det bliver formentlig den 15. oktober. Onet.pl fulgte et vælgermøde i PiS, og betegner adfærden som skandaløs. Et af udsagnene fra søndagens møde er, f.eks.: Hvordan blev han statsminister i Polen, når han var søn eller barnebarn af en SS-officer? lød et af spørgsmålene. Medlem af parlamentet for PiS, Dominik Tarczynski sagde om den tidligere statsminister: -Han er en ulv, en ulv med tysk hud,

Tusk: Jeg var vel selv med?

Tusk selv, der er tidligere statsminister og EU-præsident sagde under et valgmøde i Opole mandag;

– Snart vil de vel sige, at jeg personligt var med i den tyske hær, sagde Donald Tusk. For ham er beskyldningerne ikke nye. Han tabte kampen om at blive Polens præsident på den baggrund.

Nazi-beskyldninger afgjorde valg

Sagen om Tusk bedstefar var afgørende for præsidentvalget i Polen i 2005. Her var Donald Tusk oppe mod afdøde Lech Kaczynski i præsidentvalgkampen. Donald Tusk vandt suverænt første runde af valget, men ikke med stemmer nok til at slippe for en anden valgrunde, fjorten dage senere.

Så gik Kaczynski-kampagnen i gang, og Donald Tusk bedstefar blev beskyldt for at være SS-officer. Beskyldninger var nok til at vende folkestemningen, så Lech Kaczynski vandt valgets anden runde. Den slags skal man ikke spøge med i Polen. Lech Kaczynski døde sammen med 95 andre, under et hasarderet og mislykket landingsforsøg i Smolensk, Rusland, den 10. april 2010.

Tusk bedstefar var kasub, et folk der levede i det daværende Danzig, og mange af dem blev tvunget ind i den tyske nazistiske hær, og slap for udrensninger, som ramte polakkerne. I 1945 blev byen omdøbt til Gdansk, og blev polsk.

Lech Kaczynski har indrømmet

Siden dengang, har Lech Kaczynski indrømmet, at det var et beskidt trick med nazi-beskyldninger i valgkampen, som hans bror Jaroslaw og han selv stod bag:

– Jeg skylder dig en undskyldning for den del af den beskidte kampagne, sagde den nu afdøde præsident Lech Kaczynski senere til Donald Tusk under en debat på TVN.

Støt polennu.dk og Polen i Danmark

LINK: Støt polennu.dk og få flere gratis nyheder

Støt polennu.dk – med lidt hver måned

DKK 50,00 pr. måned
DKK 100,00 pr. måned

Kasubiske områder omkring Gdansk. Grafik: Onet.pl.