Tysk-polsk bro genåbnet for fodgængere og cykler

tysk-polsk bro
En 785 meter lang tysk-polsk bro, der er den længste over floden Oder, er nu genåbnet for gående og cyklister. Broen blev bygget i 1892, og bombesprængt af Nazityskland i januar 1945. Foto: Visit Vestpommern.

ODER-FLODEN: En historisk tysk-polsk jernbanebro over floden Oder mellem de to lande er genåbnet for fodgængere og cykler.


En gammel og historisk tysk-polsk jernbanebro over floden Oder mellem Tyskland og Polen, er blevet restaureret og genåbnet. Den blev åbnet i weekenden efter at have været forsinket på grund af corona-pandemien. Ikke længere som jernbanebro, men som bro for cyklister og fodgængere. Med forbindelsen kan man køre fra Vestpommern og direkte til Berlin på cykelstier. Der er 60 kilometer fra broen og til den tyske hovedstad fra den polske by Siekierki.

På begge sider af floden, anser man den ”nye bro” som et symbol på forsoning mellem de to lande, og som et forsøg på at tiltrække flere turister.

Tysk-polsk, men først tysk

Broen blev bygget i 1892, og den var oprindeligt 785 meter lang. Oderbrücke Bienenwerder-broen var den længste over Oder-floden. I januar 1945 blev jernbanebroen, som dengang var på tysk område, sprængt af nazisterne under tilbagetrækningen. I 1950’erne blev broen repareret og brug til militære formål, men ikke længere til jernbanetrafik. I 1999 blev broen ikke længere anvendt, og den forfaldt langsomt.

Men i 2018 underskrev de polske og tyske regionale myndigheder en aftale, og at reparere broen igen, og indrette den til cykler og fodgængere.

Super atrakcja rowerowa na #PomorzeZachodnie już dostępna! Odwiedź most Siekierki – Neurüdnitz!
Filmklip fra den nye bro i region Vestpommern.

Tysk-polsk enighed

Ved den officielle åbning sagde regionsformanden i Vestpommern Olgierd Geblewicz:

– Den længste bro på Oder er også et symbol på den lange vej Polen og Tyskland har taget for at opnå gode og venligsindede forbindelser.

– Med broen ændrer vi et område der tidligere var adskilt med pigtråd og barriere, til i dag at være et åbent og sikkert sted i dag, sagde Olgierd Geblewicz.

Regionsformand, Olgierd Geblewicz, Vestpommern sammen med Warszawa borgmester. Privatfoto.

LINK: Cyklister på picnic på ”ny” tysk-polsk bro

Mere tysk-polsk nyt på dansk? Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med VISA, MASTER, Mobilepay og andre anerkendte og sikre betalingsformer.