Tyskland stopper Nord Stream 2 gasledningen

nordstream_2_roer_2019
Nord Stream 2 gasledningen mellem Rusland og Tyskland bliver ikke godkendt. Alt arbejde med projektet er indstillet, selv om ledningen er klar til brug. Arkivfoto.

BERLIN: Tyskland har meddelt, at alt arbejde med Nord Stream 2 gasledningen indstilles. Det sker som reaktion på Ruslands indtog i Ukraine.


Al arbejde med den kontroversielle gasledning Nord Stream 2, mellem Tyskland og Rusland, bliver suspenderet. Det har den tyske kansler Olaf Scholz netop meddelt. Det sker selv om gasledningen er klar til brug. Gasledningen er et af Putins store projekter, som altså nu indstilles af tyskerne.

Det sker som reaktion på Ruslands anerkendelse og annektering af to områder i det østlige Ukraine. Dermed er det endelig lykkes for Polen, de baltiske lande og USA, at få tyskerne til at stoppe den kontroversielle gasledning.

Nord Stream 2 “jerntæppet”

Polen har i årevis kæmpet for at få byggeriet af gasledningen stoppet, da den beskyldes for at være et politisk instrument, og kaldes af nogle for et nyt ”jerntæppe”.

I oktober ventes en anden gasledning at åbne. Nemlig Baltic Pipe, som skal forsynes Polen med norsk gas via Danmark. Dermed bliver Tyskland og Polen mindre afhængig af gas fra Putins Rusland. Det er første gang, at Tyskland bringer Nord Stream 2 forbindelse i spil i konflikten med Rusland. Da Putin besatte Georgien i 2008 og Ukraine i 2014, var det netop tyskerne som vendte det blinde øje til. Efter kansler Angela Merkels afgang, er tonen fra Berlin blevet skærpet overfor Rusland.

polennu.dk følger udviklingen.

LINK: Nord Stream 2 projektet

Putin ville dele halvdelen af Ukraine med Polen

Støt polennu.dk og få flere nyheder fra Polen på dansk. Vælg mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00. På forhånd tak.