Witold_Gombrowicz_by_Bohdan_Paczowski_-_detail
KRAKOW: Den polske forfatter, Witold Gombrowicz, der døde i 1969, har skrevet privat dagbog, som hans kone nu udgiver.

En dagbog af Witold Gombrowicz, der er en af de mest indflydelsesrige polske forfattere i det 20. århundrede, er fundet og bliver nu udgivet.

Frem til 1969

Dagbogen “Kronos” består af notater fra årene 1953 til 1969, dvs. frem til forfatterens død. Gombrowicz dokumenterer forskellige detaljer om sit liv: møder med venner, seksuelle kontakter både med mænd og kvinder, sygdomme, terapier og mange andre helt private forhold.

To forskellige dagbøger

Dagbogen “Kronos” kan læses som et supplement til den store “Dagbog”, der anses for at være Gombrowiczs bedste værk. Begge dagbøger omfatter de samme periode af forfatterens liv, men de beskriver forskellige ting: “Kronos” er bygget af simple optegnelser om hverdaglivet, mens “Dagbog” er en filosofisk og ironisk fortælling.

Publikation på vej

Siden Gombrowiczs død har den indtil nu ukendte dagbog været opbevaret af forfatterens kone, Rita Gombrowicz. Hun har for nylig taget en beslutning om at offentliggøre den kontroversielle dagbog.

Det polske forlag Wydawnictwo Literackie vil udgive “Kronos”, men det er endnu ikke afgjort, hvornår dagbogen udkommer.