Ukraine er på vej ind i Tre Have samarbejdet

Tre Have samarbejdet
Præsident Andrzej Duda talte på De Tre Have samarbejdes møde i Vilnius mandag og tirsdag. Foto: Jakub Szymczuk, KPRP.

VILNIUS: Ukraine er inddraget i Tre Have samarbejdet med 12 andre lande i Central- og Østeuropa. Ukrainerne søger fuldt medlemskab.


Ukraine er på vej ind i Tre Have samarbejdet. Det bekræfter den ukrainske præsident, og det blev bekræftet på Tre Have samarbejdets topmøde i Litauen mandag og tirsdag.

Tre Have initiativet er et regionalt samarbejde i Europa mellem 12 lande, der er mellem Østersøen, Adriaterhavet og Sortehavet. Ukraine står til at blive det 13. medlem. Organisationen blev dannet på kroatisk og polsk initiativ i 2015, og handler primært om logistik og transport samarbejde.

– Under mandagens topmøde blev det besluttet, at Ukraine får en status, der gør det muligt at blive fuldt medlem af De Tre Have i fremtiden. For os giver det nye økonomiske muligheder, en modernisering af logistik til vores transportsektor, kommunikation og digitalisering. Det er en den anden bølge i det tætte samarbejde mellem Ukraine og EU-lande, sagde præsident Zelenskyj.

Flere over grænserne

Den polske præsident Andrzej Duda, der er medinitiativtager til Tre Have samarbejdet, deltog i mødet i Vilnius, og den polske præsident kunne fortælle, at kapaciteten på grænseovergangen mellem Krakowiec og Korczowa bliver øget med 50 procent.

De 12 medlemslande er: Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Østrig, Kroatien, Rumænien og Bulgarien.

LINK: Tre Have samarbejdet

polennu.dk har ingen betalingsmur. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.