Ukraine får sidste frist

    EM_2012_Warszawa_stadion_1


    EM 2012: UEFA har skruet bissen på overfor Ukraine. To byer er kasseret. 30 november beslutter UEFA sig endeligt for om Ukraine kan være værtsland.


    Ukraine har fået en sidste frist til den 30. november 2009 til at overbevise UEFA om, at de magter opgaven som værtsland for EM 2012 i fodbold. En opgave de deler med Polen.

    To byer ude

    To ukrainske byer er netop blevet kasseret. Det er sortehavsbyen Odessa og Dnepropetrovsk. UEFA vil ikke accepterer Ukraine som værtsland, hvis kun Kiev er klar til de europæiske mesterskaber.

    UEFA i tvivl

    Den politiske ustabilitet i Ukraine og de alt for mange økonomiske interesser har foreløbig stoppet flere af de infrastruktur-opgaver, der er pålagt Ukraine, oplyser UEFA.

    Den 30. november 2009 træffer UEFA den endelige beslutning om, hvorvidt Ukraine kan være værtsland. Hvis UEFA ikke er tilfreds med logistikken til den tid, kan det betyde, at flere byer i Polen i stedet inddrages i EM 2012.

    Se de seks polske kandidatbyer i billedgalleriet til højre – fire af dem er allerede godkendt af UEFA.

    RETTELSE: polennu.dk skrev tidligere på dagen, med henvisning til flere russiske medier, at Ukraine var ude af EM 2012. Det viser sig at være en fejl.

    Vi beklager.