Mand_ringede_redningsstation_fra_graven
KATOWICE: Alarmcentralen i Katowice fik et ualmindeligt nødopkald fra en mand, der sat fast inde i en grav.

Alarmcentralen i Katowice blev onsdag ringet op af en skrækslagen 21-årig mand, der bad om hjælp til at komme ud fra en grav.

Bange for afvisning

Manden fra graven bad som det første om, at hans opkald blev taget alvorligt som et rigtigt nødopkald og ikke blev afvist som en joke.

Opdigtet angreb

Manden fortalte i nødopkaldet, at han var blevet slået ned af 2 berusede mænd og derefter kastet ned i graven på St. Barbara kirkegård i Chorzow. Meddelelse om den dramatiske begivenhed blev derefter overdraget til politiet.

Faldt selv

Da politiet kom til stedet viste det sig, at manden ikke var blevet slået, men var beruset og selv var faldet ned i graven, som stod åben, fordi der skulle holdes begravelse næste dag. I faldet havde manden grebet ud efter stenlåget til graven, der var væltet og havde lukket graven over ham.

Alvorlige konsekvenser

Politiet mener, at sagen kræver retsforfølgelse, fordi manden anmeldte en falsk lovovertrædelse.

– Han informerede os om et angreb, der i virkeligheden ikke var sket, forklarer Justyna Dziedzic fra Politistation i Chorzow til dagbladet Gazeta Wyborcza.

– Der var ingen angribere, ingen tyveri og manden kom ikke til skade. Derfor blev sagen om angrebet lukket, og politiet henvender sig til anklagemyndigheden om at indlede en procedure mod manden.