Unge polakker bliver boende hjemme

    Polen_unge_polennu

    Næsten halvdelen af de polske mænd op til 34 år, bor hjemme hos deres forældre, fastslår Eurostat i en ny opgørelse. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.


    BRUXELLES: En ny rapport fra Eurostat viser, at 44 procent af de polske mænd i alderen fra 25 til 34 år bor hjemme hos deres forældre.


    Næsten halvdelen af de polske mænd mellem 25 og 34 år bor hjemme hos mor og far. For pigernes vedkommende er det kun hver tredje.

    Højere end EU

    Antal af hjemmeboende unge i Polen er langt over EU gennemsnittet, som er én ud af tre mænd, og en ud af fem kvinder i alderen mellem 25 og 34 år.

    Danmark hurtigst

    De unge i EU, der er hurtigst til at forlade barndomshjemmet er danskere. I Danmark er det kun én procent af kvinderne der bor hjemme, og tre procent af de unge mænd mellem 25 og 34 år. Lignende tendens finder man i Sverige og Finland.

    Bulgarer og slovener mest hjemme

    De unge der bliver hjemme længst ved deres familier, er bulgarer og slovener. I de to lande er det cirka 60 procent af mændene mellem 25 og 34 år der bor hjemme, mens det for kvindernes vedkommende er 40 procent.