Vagter på polske grænser til Tyskland og Tjekkiet

Et moderat antal polakker er tirsdag bekræftet smittet med covid-19 sygdommen. Men 19 personer har mistet livet med sygdommen i kroppen det seneste døgn. Arkivfoto.

WARSZAWA: Mandag eftermiddag har Polen indført grænsekontrol ved tre tyske grænseovergange og en tjekkisk.


Sundhedsminister Łukasz Szumowski sagde mandag, at der er konstateret 17 tilfælde der er smittet med corona, mens mere end 467 er til observation på landets hospitaler. 7.110 polakker er i karantæne i deres eget hjem.

Frygten for yderligere spredning, har fået de polske myndigheder til at indsætte grænsevagter, der skal tjekke rejsende på vej ind i Polen for feber. Ordningen trådte i kraft mandag eftermiddag, og de første fire grænseovergange blev omgående bemandet med de særlige grænsevagter.

Merkel taget i ed

Statsminister Mateusz Morawiecki sagde mandag, at de tre tyske og den ene tjekkiske overgang, bare er begyndelsen. Den polske regeringschef havde forinden sikret sig, at den tyske kansler Angela Merkel og den tjekkiske statsminister Andrej Babiš ville acceptere den polske grænsebevogtning.

Sikkerhedsråd indkaldt

Tirsdag formiddag er det nationale sikkerhedsråd blev indkaldt til krisemøde på grund af corona-smitten. Det er første gang at rådet er samlet, siden Polen var vært for NATO-topmødet i 2016.