Vi har altid villet samarbejde med ambassaden

    Palle_Bisgaard_3F_polen_polennu

    Næstformand i 3F’s byggegruppe er skepsis overfor den polske ambassadørs ønsker om dialog. Foto: 3F.


    KØBENHAVN: 3F hilser invitation fra Polens ambassadør i Berlingske mandag velkommen, men afventer konkret handling fra ambassadøren.


    For bare en uge siden, var Polens ambassade i København udsat for massiv kritik i medierne i både Danmark og Polen.

    Kontroversiel manual

    Ambassaden havde udgivet en manual, der advarede mod danske fagforeninger, og som fik Danmarks beskæftigelsesminister Mette Frederiksen til at arrangerer et møde med ambassaden, for at forklare om den danske model. Efter dette møde forrige fredag, ville ambassaden rette to-tre steder i teksten. Nu siger ambassadøren til Berlingske, at der var tale om en oversætterfejl.

    Det var 3F’s blad, Fagbladet, der havde rejst sagen, sammen med andre forhold omkring den polske ambassade, som 3F er kritisk over for.

    Ambassadør vil debat

    Mandag tog Polens ambassadør Rafal Wisnewski så til genmæle, og pustede nyt liv i sagen. I et eksklusivt interview med Berlingske Tidendes Rikke Brøndum siger ambassadøren:

    – Det er som om, danskerne siger ét og gør noget andet, når det gælder konkurrence i Europa.

    Sådan lyder udmeldingen fra Polens ambassadør i Danmark, Rafal Wisnewski, der mener, at diskussion om social dumping ofte bliver ført på et forkert grundlag, skriver Berlingske.

    LÆS MERE
    Berlingske.dk: Ambassadør vil debattere social dumping

    Åben for diskussion

    – Vi vil gerne diskutere de udfordringer, det giver, når to så forskellige lande skal integreres. Virksomheder, der undlader at betale skat eller er uærlige over for deres medarbejdere, bryder loven, og det fortjener retsforfølgelse. Det skal ikke kaldes for social dumping. Men udtrykket bliver også brugt om virksomheder, der følger reglerne. I vores øjne er det konkurrence, og det opfordrede de gamle medlemslande os til i 90erne. Vi skulle åbne vores markeder og indstille os på konkurrence, og vi fortalte vores befolkning, at det var en stor fordel. Nu hører vi stemmer i nogle af de samme lande sige, at de ikke vil have konkurrence fra os, men vil ændre de fælles spilleregler i EU, siger ambassadøren.

    Taler mod bedrevidende

    Hos 3F møder kritikken hovedrøsten. 3F Byggegruppens næstformand Palle Bisgaard siger til polennu.dk:

    – Jeg er ikke overrasket over ambassadørens reaktion, for den har vi oplevet før. Vi har intet imod konkurrence, og det ved ambassadøren godt. Ambassadøren taler mod bedrevidende, og det er lidt af en fornærmelse mod de mange danskere og polakker det er gået ud over, siger Palle Bisgaard.

    600 sager med udenlandske firmaer

    – Vi har et reelt problem der skal løses. Vi har over 600 sager med udenlandske virksomheder der fusker og laver socialdumping, siger Palle Bisgaard.

    – Vi går ind for konkurrence, vi er tilhængere af fri konkurrence, men det skal være konkurrence på lige vilkår og ikke med virksomheder der udfører social dumping.

    -De udenlandske virksomheder bliver heller ikke kontrolleret i samme omfang som de danske. Hvis bare de har tilmeldt sig i RUT registreret, så kontrolleres de ikke yderligere, siger Palle Bisgaard til polennu.dk.

    Kommunikation om samarbejde

    I artiklen af Rikke Brøndum taler ambassadøren om samarbejde og dialog med den danske fagbevægelse, og ikke mindst med 3F, som har rejst flere sager overfor ambassaden.

    – Vi vil meget gerne have en diskussion med fagforeningerne om, hvordan vi skal håndtere vores udfordringer, for vi ser den her diskussion over hele Europa og ikke bare i Danmark. Vi har hidtil haft et godt samarbejde med dem, så vi var noget overraskede over beskyldningerne i medierne, som oven i købet for de flestes vedkommende skyldtes en dårlig oversættelse, siger Rafal Wisniewski, der udover den fremstrakte hånd dog også opfordrer til en mere nuanceret diskussion, skriver Berlingske.

    3F har længe villet samarbejde

    Hos 3F er man overrasket. Palle Bisgaard siger:

    – Vi har siden 2006 jævnligt forsøgt at få en dialog med den polske handelsambassade, men det har man hidtil ikke ønsket. Og ambassaden har da heller ikke svaret på henvendelserne fra Fagbladets journalister, men det glæder mig da, hvis ambassaden nu vil samarbejde.

    – Men vi står fast i kampen mod social dumping, og vores værn om den danske model. Det vil vi også fortælle ambassadøren, hvis han tager imod vores invitation, siger næstformand i 3F’s byggegruppe Palle Bisgaard til polennu.dk.

    Brev fra ny 3F formand

    3F’s nyvalgte forbundsformand, Per Christensen, indbød i et brev til den polske ambassadør den 25. september til et møde for at tale om at etablere et samarbejde. 3F har endnu ikke modtaget noget svar på henvendelsen.

    LÆS MERE
    polennu.dk: Brev fra 3F formand til Polens ambassadør (engelsk).