Vil fjerne Lech Walesa navn fra lufthavn i Gdansk

    anna_w

    Et ledende byrådsmedlem i Gdansk for regeringspartiet Lov og Retfærdighed, vil have ændret navnet på Lech Walesa Airport til Gdansk Anna Walentynowicz Airport efter en tidligere kommunist. Foto: Twitter.


    GDANSK: Et førende byrådsmedlem af regeringspartiet har rullet et banner ud over navnet Lech Walesa Airport med navnet på en anden polak.


    Medlem af byrådet i Gdansk for regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS), Anna Kolakowska, rullede sammen med en gruppe sympatisører et banner ud med navnet: Gdansk Anna Walentynowicz Airport. Banneret dækkede lufthavnens rigtige navn: Gdansk Lech Walesa Airport. Og det var meningen med auktionen, at kræve et nyt navn til Gdansk lufthavnen.

    SE VIDEO
    Youtube: Auktion ved Lech Walesa Airport

    Hetz mod Walesa

    Det er en kendt sag, at regeringspartiet udøver personlig klapjagt på tidligere magthavere som Lech Walesa og Donald Tusk. Da regeringen kom til magten, blev der indledt en hetz mod de to fremtrædende polakker. Lech Walesa, der har modtaget Nobels Fredspris, beskyldes for at have været russiske spion og Donald Tusk anklages for at være ansvarlig for flyulykken i Smolensk. Lech Walesa er skrevet ud af det nye undervisningsmateriale som polske skolebørn får efter sommerferien, og nu fortsætter hetzen med et krav om at få fjernet Lech Walesa navnet fra Gdansk lufthavn.

    Kolakowska sagde til Radio Gdansk, at lufthavnen skal opkaldes efter Anna Walentynowicz, og ikke Lech Walesa, da – som hun udtrykte det; Lech Walesa var hemmelig agent for sikkerhedstjenesten.

    LÆS OGSÅ
    polennu.dk: Uffe Ellemann: Lech Walesa er udsat for et beskidt politisk spil

    Politi stopper løjer

    Lech Walesa navnet blev ikke fjernet ved auktionen, men det gjorde derimod banneret og de få deltagere i auktionen, da politiet meget hurtigt dukkede op og stoppede løjerne. Samme byrådsmedlem er kendt for at have forsøgt at forhindre demonstrationer, og hendes datter er tidligere blevet anholdt for gadeoptøjer i forbindelse med lovlige demonstrationer. Politiet fjernede deltagerne, men ingen blev efterfølgende anholdt oplyser politiet.

    Førende komminist

    Anna Walentynowicz var en førende kommunist på Lenin skibsværftet i Gdansk under kommunismen i Polen, og blev højt dekoreret af kommunisterne. Senere brød hun med kommunismen, og har været med til at organisere flere protester mod kommunisterne. Da hun i 1980 atter udtrykte kritik af ledelsen, blev hun fyret – få måneder før sin planlagt pension – og efter en sygemelding blev hun gennembanket af sikkerhedsfolkene på skibsværftet. Det fik tre unge kolleger på 19 og 20 år, til at kontakte Lech Walesa der sat den verdensberømte strejke i gang i august 1980, og som betød at Anna Walentynowicz blev genansat. De to blev dog uvenner efter strejkerne, og Anna Walentynowicz var bitter over at hun aldrig blev kompenseret økonomisk for sin indsats, da Lech Walesa blev præsident.

    LÆS MERE
    solidarnosc.dk: Anna Walentynowicz

    Døde i Smolensk

    Anna Walentynowicz fik efter bruddet med Lech Walesa nære forbindelse til regeringspartiet PiS, og hun døde i Smolensk den 10. april 2010, da præsidentens fly styrede ind i en trætop i tæt tåge ved den dårligt udrustede nedlagte militære lufthavn i Smolensk ved Katyn-skovene i Rusland.