Warszawas kommunale busselskab MZA har købt 130 grønne ledbusser fra den polske producent Solaris. Ordren repræsenterer en værdi på 400 millioner zloty, og en af de største som busproducenter har fået i Europa nogensinde. De nye busser indsættes i drift i det kommende år.
Håb om renere luft
– Vi er glade for, at vi er blandt de førende, når det gælder implementering af miljøvenlige løsninger til transport. Om to år er det planen at vi skal have 400 nul- og lavemissionsbusser. MZAs grønne busser giver håb om renere luft i hovedstaden, siger direktøren for MZA, Jan Kuzminski. Warszawa har i forvejen 1.000 busser fra Solaris, hvor af 20 af dem kører på el. Hvis man vil køre i en af de grønne busser i den polske hovedstad, skal man vælge rute 222.
17 lande har valgt polsk grønt
Den polske producent er en af Europas største. Solaris busser kan man finde i 60 byer fordelt på 17 lande, heriblandt Danmark. I Aarhus kører der mange Solaris busser. Selskabet har siden 2011 leveret 17.000 busser, og beskæftiger 2.300 medarbejdere i Polen og 300 udenfor landets grænser.