Wisla Krakow møder danske OB i Europa League

    Wisla_Krakow_møder_OB_i_Europa_League

    Wislas Patryk Malecki viste sin t-shirt med Pave Johannes Paul II frem, da han scorede i holdets første play off kamp i Champions League. Foto: Wisla Krakow


    MONACO: Det polske mesterhold kom i gruppe med OB, Twente og Fulham. Legia Warszawa får modstandere fra Holland, Israel og Rumænien


    Efter miraklet i Moskva torsdag aften var Legia Warszawa med, da det europæiske fodboldforbund UEFA fordelte pladserne i gruppespillet i Europa League.

    Holdet fra den polske hovedstad kom i gruppe med PSV Eindhoven fra Holland, det israelske hold Hapoel Tel Aviv og Rapid Bucarest.

    Rumænerne kom til gruppespillet med samlet sejr i to play off kampe mod Slask Wroclaw.

    Dansk modstander

    Ved lodtrækningen i Monaco fredag kom Wisla Krakow i gruppe med de danske sølvvindere fra OB, som også røg ud af Champions League i play off runden.

    Desuden skal de to hold møde Twente fra Holland og engelske Fulham.

    Wisla tabte i Champions League

    Wisla Krakow havde ikke held til at komme med i gruppespillet i den fineste europæiske turnering, Champions League.

    Derfor må det polske mesterhold nøjes med gruppespillet i den mindre prestigefyldte Europa League.