Wroclaw holder dværge-festival for tredje gang

Dværge_i_Wroclaw_polennu

Der står statuer af dværge overalt i Wroclaw, og man skal se sig godt for – og ned – for ikke at kollidere med en af de mange bronzestatuer. Foto: Iben Molgaard Madsen.

LÆS  Dyrepasser slået ihjel af tiger

WROCLAW: I dag begynder den tredje dværge-festival i den polske by, der har et ganske særligt forhold til dværge.

LÆS  Ingen opbakning til film om Smolensk-ulykken

I dag og lørdag er der flere dværge i Wroclaw end normalt, selv om der er mange fastboende dværge i byen allerede – i bogstaveligste forstand. Wroclaw gennemfører, for tredje år i træk, en dværgefestival.

Aktiviteter for børn og voksne

Dværgefestivalen er sammensat af en lang række attraktioner, koncerter, konkurrencer, spil og forestillinger for børn og voksne. Festen begynder ved Aleksander Fredro statuen på Markedspladsen midt i Wroclaw fredag eftermiddag, og dværgene overtager byen i to dage.

LÆS  Fjerde offer for Smolensk-ulykken gravet op

– Dværgene er blevet Wroclaws nye kendetegn, siger Pawel Romaszkan, der er chef for promotion i Wroclaw Kommune til polennu.dk. Han har været med til at få flere dværge til byen.

LÆS  Tre personligheder gør Polen mere kendt i udlandet

LÆS MERE
Eksternt link: Dværgefestivalen i Wroclaw (kun polsk)

Dværge statuer

De seneste 12 år er der nemlig dukket flere og flere dværge op i Wroclaw – ikke levende, men i form af små statuer, der står de underligste steder i byen. På byens torve, i boligkvartererne, i og foran forretninger, i storcentrene og mange andre steder. Og selv om det hele kan virke som et hyggeligt og muntert indslag, bygger det på en dybt alvorlig baggrund.

LÆS  Rusland giver polakker adgang til Smolensk flyvrag

Begyndelsen

Historien om dværgene begynder i Wroclaw i 1980’erne. En protestorganisation, Orange Alternativet, lavede fredelige protester mod de kommunistiske magthavere ved at tegne orange symboler og det polske frihedstegn. Når militsen opdagede det, malede de det over. På de overmalede steder malede de orange protestfolk så dværge oven på myndighedernes dækmaling.

LÆS  Fjerde offer for Smolensk-ulykken gravet op

Protesterne med dværgene blev også set i Lodz og Warszawa.

Come back i 2001

Efter systemskifte forsvandt dværgene fra gadebilledet. De kom dog stærkt tilbage.

I 2001 gav Agora, der bl.a. ejer og udgiver dagbladet Gazeta Wyborcza, byen en dværgstatue i anerkendelse af de fredelige protestaktioner der fandt sted i 1980ernes Wroclaw. Statuen blev så godt modtaget, at flere dværg-statuer fulgte.

Flere dværge på vej

Der kommer stadig flere og flere dværge til, og indbyggerne i Wroclaw er glade og stolte over at have dem stående.

LÆS  Præsident: Polakker til valg søndag den 13. oktober

Dværgene har deres egne navne og er blevet en stor turistattraktion, og man kan følge en rute ved hjælp af dværgene, hvor man føres gennem det mest af indre by.

LÆS  Rusland giver polakker adgang til Smolensk flyvrag

LÆS MERE
Eksternt link: Wroclaws dværge (polsk/engelsk)

En sponsor-dværg

Wroclaw kunstneren Tomasz Moczko designede de første dværgeskulpturer i byen. Dværgene tilbydes også til virksomheder og organisationer i byen, der kan købe deres egen dværg.

Fagforeningen Solidarnosc, Bank Zachodni WBK, statsamtets vielseskontor og mange spisesteder i midtbyen har allerede deres egen dværg.

Det er Kontoret for Byens Promotion (Biuro Promocji Miasta), der giver tilladelser til at opføre en sponsoreret dværg i byen.