Indfører restriktioner mod russiske diplomater

Polens udenrigsminister indfører restriktioner mod russiske diplomater, efter Ruslands tiltagende hybridkrig. Det siger udenrigsministeren fra Bruxelles under EU-udenrigsministermødet. Foto: Barbara Milkowski/MSZ.

BRUXELLES: Polens udenrigsminister Radosław Sikorski indfører restriktioner mod russiske diplomater, som konsekvens af hybridkrigen mod Polen og EU.


Polen indfører restriktioner mod russiske diplomater, efter Rusland aktive hybridkrig mod Polen og EU. Det siger den polske udenrigsminister Radoslaw Sikorski.

– Jeg har netop annonceret den polske beslutning i forbindelse med Ruslands deltagelse i hybridkrigen mod EU og Polen. Der vil blive indført restriktioner for russiske diplomaters bevægelsesfrihed i vores land, sagde Sikorski mandag på en pressekonference i Bruxelles efter et møde mellem EU’s udenrigsministre ifølge det polske medie Onet.

Ikke kun russiske diplomater

– Den russiske ambassade vil snart modtage en note om denne sag. Restriktionerne vil gælde både ambassaden og Den Russiske Føderations konsulære personale i Polen, sagde udenrigsministeren.

Radosław Sikorski forklarede, at russiske diplomater kun vil kunne bevæge sig inden for Mazovia (hovedstadsregion, red.) og konsuler må kun være i de provinser, hvor de har deres kontorer.

– Dette vil gælde for alle diplomater undtagen ambassadøren, siger ministeren.

Sikorski siger, at mange lande har tilsvarende begrænsninger, og han håber at endnu flere lande følger trop.

 

Ni anholdt for at lave sabotage for Rusland

Russiske diplomater eller ej. Vi har fravalgt at have en betalingsmur. Vi vil nemlig så gerne udbrede kendskabet til Polen mest muligt. Du kan støtte os i det arbejde økonomisk – det vil være en stor hjælp – f.eks. med et engangsbeløb på DKK 200 eller DKK 500. Du kan også vælge et valgfrit engangsbeløb via MOBILEPAY 23435905.

90 procent af illegale flygtninge har russisk visum

Onet.pl