KØBENHAVN: Præsidentvalget i Polen på søndag kan stoppe Kaczynskis vej til ubegrænset magt. Vinder præsident Andrzej Duda ikke, er det slut med Kaczynskis enevældige magt, mener polennu.dk redaktøren.
Selv om regeringspartiet Lov og Retfærdighed (PiS) sammen med de to partnere i Forenet Højre har flertallet i Sejmen – det polske parlaments underhus – så kan resultatet af det kommende præsidentvalg sætte en stoppe for partiformand Jaroslaw Kaczynskis afmontering af retsstaten og demokratiet i Polen.
Afgørende valg
For Kaczynski er det nemlig helt afgørende, at hans kandidat – præsident Andrzej Duda – bliver genvalgt. En polsk præsident har meget stor, politisk magt i henhold til forfatningen, og kan blandt andet afvise nye love. Duda er ikke medlem af PiS længere, en polsk præsident skal være uafhængig. Til gengæld er der ingen tvivl om, at det er Kaczynski der styrer Duda med hård hånd. Det er ikke uden grund, at han i polsk satire fremstilles som en dukke, der føres i snor af Kaczynski. De to har da også kendt hinanden længe. Duda var ansat i præsidentpaladset under Lech Kaczynskis præsidentperiode (2005-2010), og de to Kaczynski-tvillinger har altid optrådt sammen. Andrzej Duda var siden også medlem af Europa-Parlamentet for PiS. Men her gjorde han ikke meget væsen af sig, siger en af hans daværende kolleger.
Hvem er Duda?
I programmet Europa i Flammer på den nu lukkede danske radiostation Radio24syv, sagde den daværende danske MEP’er fra Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, at han ikke troede på at hans gruppe-kollega fra Polen, Andrzej Duda var præsidentkandidat. Messerschmidt argumenterede blandt andet med, at han aldrig havde hørt Duda sige noget på nogen af de mange gruppemøder i parlamentet. Det blev også udstillet for hele den polske befolkning hvem der har magten, da valgdatoen for sidste års parlamentsvalg skulle fastsættes. Det er suverænt præsidenten der beslutter valgdatoen for et parlamentsvalg. Og det havde præsidenten gjort. Den 20. oktober. Dermed havde han nemlig styret uden om at en afgørende polsk fodboldkamp – den 13. oktober. Men Kaczynski ville noget andet, og sådan blev det. Præsidenten måtte korrigere sig selv for åbent tæppe og ændre valgdatoen til den 13. oktober. Eksemplerne på det magtspil er der mange af.
Præsident ved en fejl
Men det var heller ikke meningen, at Andrzej Duda skulle have været præsident. Den daværende præsident Bronislaw Komorowski stod i 2015 til sikkert genvalg. Få måneder før valget stod han med en opbakning på over 80 procent i meningsmålinger. Andrzej Duda blev ikke levnet en chance for at vinde, det vidste man også godt i PiS-lejren. Men som et af de to største partier, måtte PiS stille med en kandidat. Duda blev lovet en post som justitsminister, hvis han ville stille op til præsidentvalget i 2015. Men det gik anderledes. Ikke fordi Duda var overbevisende, men fordi den siddende præsident dummede sig fælt i valgkampen. Komorowski var så selvsikker, at polakkerne blev trætte af ham. Han ville blandt andet ikke stille op til debatter mod de øvrige kandidater, da han jo allerede var præsident. Og kombineret med en fejlslagen kampagne, og et ønske hos polakkerne om forandring, så gik de polske vælgere stik mod målingerne og valgte Andrzej Duda. I 2015 sikrede Jaroslaw Kaczynski sig dermed magten over parlamentet, over- og underhuset, præsidentembedet, domstolene og en lang række medier. Siden har Kaczynski målrettet styret mod at få den totale magt over Polen, på trods af brud på de demokratiske spilleregler og internationale aftaler. Ved valget i 2019 mistede Kaczynski flertallet i senatet – parlamentets overhus. Polen er fuld fortjent blevet udsat for massiv kritik, og der verserer flere sager mellem EU og Polen. Men det preller af på Kaczynski, der synes at trives bedst i kaos. Og Kaczynski er langt fra færdig med at ”skabe det nye Polen” fri for udenlandsk indflydelse, som han udtrykker det. Her henviser han ikke mindst til EU. Og ser man på PiS-partiets valgprogram fra sidste år, så er der heller ingen tvivl om at den vej som Kaczynski og PiS vil, er fundamentalt imod det værdisæt, der er rammen for frie demokratiske nationer, og som blandt andet er beskrevet af EU, som en forudsætning for medlemskabet.
Et af konfliktområderne, som PiS normalt har meget succes med i kampagner, er hetzen mod LGBT-bevægelserne, eller ”regnbuepesten” som Kaczynski og førende præster, har omtalt dem. Og da den retning blev stukket ud, gik præsident Andrzej Duda ud med kraftige advarsler om, at LGBT-bevægelserne bedst kunne sammenlignes med den ideologi der lå bag kommunismen. Duda gik skridtet videre, og tog også afstand fra folk med et andet værdisæt eller familiemønster, end det traditionelle katolske. Nu gik kampen pludselig på det enkelte individ, og ikke på ideologien.
Stik imod forventningerne, er angrebene på LGBT-folket eksploderet i hænderne på præsidenten, der søger genvalg på søndag. Mødre til blandt andet bøsser og lesbiske tog afstand fra præsidenten og så kom protesterne. Hvem er gode nok som mennesker? Og en ting skal man ikke tage fejl af. Det er sikkert at mange katolikker ikke bryder sig om LGBT-tankerne, men at forfølge det enkelte individ ved denne stigmatisering, er ikke acceptabelt. Det giver polakkerne nogle mindelser om forfølgelserne under Anden Verdenskrig, og det har skabt stor vrede i PiS eget bagland. Flere medier, der traditionelt har afsæt i PiS-tilhængerne, har langet ud efter Duda midt i valgkampen. Mødre til homoseksuelle har sagt, at de vil stille Duda personligt til ansvar, hvis de grove umenneskelige udmeldinger betyder at deres børn tager livet af sig selv, på grund af præsidentens stigmatisering.
LGBT debatten lå ellers lige til højrebenet for PiS, da de nærmeste Duda rivaler støtter LGBT-bevægelserne. Gennem TVP – det statskontrollerede medie – er der ført skræmme kampagne mod ”regnbue-bevægelserne. PiS-folk beskylder også LGBT-ideologien, for at være årsagen til det omfattende pædofili i den katolske kirke. Og selv om Kaczynski ellers er dygtig i sine analyser, så har han mistet kontrollen over debatten denne gang – også blandt sine egne.
Regeringspartiet har også fået svært ved at stå sammen omkring Kaczynski. Partiformanden har to hadeobjekter i sin retorik og taktik. Det er angrebene på kommunister og på homoseksuelle. Det vækker stor undren, da Kaczynskis egen familie var blandt bødlerne under kommunismen, og de to brødre er alene blevet kendt i Polen, fordi de var kommunistiske mønsterbørn. Det er også en kendt sag, at Jaroslaw Kaczynski selv er homoseksuel, og han var et kendt ansigt i 1970’erne homo-miljø i Warszawa. Derfor virker Kaczynskis angreb på netop de to grupper, som udspekuleret taktik.
LÆS OGSÅ: Kaczynski kan straffes for sin kommunist fortid
I en normal valgkamp, vil man kigge på hvad de enkelte kandidater står for. Men ved valget i Polen på søndag handler det ikke så meget om de enkelte kandidater, men mere om hvorvidt Andrzej Duda – og dermed Jaroslaw Kaczynski – skal have muligheden for at kunne fortsætte med at ændre Polen fra at være et respekteret demokratisk land, til at blive en politistat.
Hvis Andrzej Duda opnår 50 procent af stemmerne ved valget på søndag, så er han valgt og kan fortsætte fem år mere sammen med Jaroslaw Kaczynski. Hvis han får færre stemmer, og det tyder alle målinger på, så afgøres det polske parlamentsvalg i en anden valgrunde den 12. juli. Her skal han møde den kandidat, der får næst flest stemmer. Og sker det, vil to kandidater kunne true Andrzej Duda. Det er:
Rafał Trzaskowski – 48 år, borgmester i Warszawa og tidligere minister fra Borgernes Platform (PO).
Szymon Hołownia – 43 år, Bialystok, tv-vært og journalist, uafhængig kandidat.
Begge kandidater kan ifølge målingerne hamle op med Andrzej Duda i anden valgrunde. Mest sandsynligt er det dog, at den liberale borgmester fra Warszawa opnår det højeste stemmetal af de to i første runde, og dermed tyder en evt. anden runde på at være et opgør mellem den siddende præsident og borgmesteren i Warszawa.
Der er i Polen en begrundet frygt for, at hvis det ser ud til at Rafał Trzaskowski vinder anden valgrunde, så kan valget blive udsat af Kaczynski i 90 dage, med henvisning til corona-truslen. Mange danske og internationale medier har skrevet at præsidentvalget den 10. maj blev aflyst på grund af corona-krisen, men det passer ikke. Valget blev alene udsat fordi det praktisk ikke kunne nås, da senatet bevidst forsinkede en ny lov om brevstemmer, der var nødvendig for at valget kunne gennemføres. Derfor kan katastrofe-paragraffen i den polske forfatning, stadig bruges med henvisning til corona-truslen.
Hvis valgets anden valgrunde gennemføres og med Warszawa-borgmesteren som vinder, så kan Kaczynski-lejren stadig lægge hindringer i vejen. Regeringspartiet har kontrollen over de instanser, der skal godkende valgresultatet før det er gældende, og det er nødvendigvis ikke god moral og jura der bliver afgørende i det spil. Alt kan ske i Kaczynskis Polen, og en ting er helt sikkert: Jaroslaw Kaczynski afgiver ikke magten frivilligt. Der er skræmmende mange lighedspunkter mellem Adolf Hitler og Jaroslaw Kaczynskis måde, at forvandle sandheden og et demokratisk mandat på. Og hævet over enhver tvivl: Jaroslaw Kaczynski vil for enhver pris heller ikke slippe magten.
Valget i Polen er ikke alene vigtigt for polakkerne, men også for Danmark og for hele sammenholdet i EU. Det afgørende bliver alene om Jaroslaw Kaczynski får sin præsident Andrzej Duda valgt. Taber han, vil den store vinder være demokratiet, retsstaten og det europæiske sammenhold – uanset hvem han taber til.
Valgstederne åbner søndag den 28. juni kl. 7.00 og lukkes klokken 21.00.
Jens Mørch, redaktør polennu.dk.
polennu.dk er et frit og uafhængigt dansk medie. Vi har hver dag siden 2008 dag leveret gratis nyheder fra Polen på dansk. Hvis du gerne vil støtte vores fortsatte arbejde, så vil et bidrag kunne gøre en stor forskel. Vil du f.eks. støtte os med 100,00 kroner, så kan du gøre det ved at trykke her. Tak for din interesse.