Mere end 100.000 polakker til demonstration i Warszawa

Gaderne i Warszawa var fyldt med utilfredse polakker. Det skønnes at over 100.000 polakker deltog i de første abortdemonstrationer. Foto: Flemming Rindshøj.

WARSZAWA: Den polske hovedstad er natten til lørdag stadig på kogepunktet. Mindst 100.000 polakker har deltaget i protesterne, som har lammet hele Polen.


For niende dag i træk er der protesterende polakker i gaderne i de polske byer. Overalt i Polen meldes der om store protest-demonstrationer med overraskende høj deltagelse. Også i landdistrikterne og i område der normalt er regeringsvenlige. Alt tyder på at polakkerne har fået nok af Kaczynski-styret.

JESZCZE BĘDZIE PRZEPIĘKNIE - Dagadana x Urbanski

100.000 deltagere

I Warszawa skønnes det at over 100.000 deltog i protesterne, der fandt sted ved kulturpaladset, foran det polske parlament, og til sidst foran den forhadte polske partiformand og vicestatsminister, Jaroslaw Kaczynski, private hjem. Warszawa Kommune oplyser, at mindst 100.000 deltog i demonstrationer fredag aften. Politiet oplyser, at det er den største demonstration i den polske hovedstad i nyere tid.

Mere end 100.000 polakker deltog fredag aften i protesterne i Warszawa. Foto: UL Drone.

Politiet brugte tåregas

Selv om atmosfæren var anspændt, var der god stemning i demonstrationen, siger flere af deltagerne til polennu.dk. Freden blev dog forstyrret, da der flere steder på ruten, stod Kaczynski-tro voldsmænd parate, og angreb tilfældigt de forbipasserende demonstranter.

Politiet greb ind og 30 er blevet anholdt alene i Warszawa fredag aften. Kaczynski havde opfordret nationalister og medlemmer af PiS-partiets ungdomsafdelinger, om at forsvare Polen, polsk identitet og de polske kirker. Politiet måtte på et tidspunkt bruge tåregas, og et medlem af det polske parlament blev ved et uheld ramt af politiets tåregas. Men politiet har haft styr på demonstrationerne og voldsmændene.

Jernring om Kaczynskis hus

Mange steder i Warszawa var omringet af soldater, det gælder blandt andet parlamentet, flere kirker og statsministeriet. Men størst er beskyttelsen af Kaczynski private hus i et forstadskvarter. Utallige politistyrker har dannet jernring om den forhadte partiformands bolig. Og det gør de i skrivende stund, natten til lørdag.

Politiet har slået jernring om Kaczynski private bolig. Mere end tusinde betjente skønnes at passe på den forhadte partiformand. Foto: WS Politiet.

Polens præsident Andrzej Duda har fredag i et panisk forsøg, fremsat et kompromisforslag i abort-problematikken. Men det har ikke gjort protesternes omfang mindre, snarere tværtimod.

Polens præsident Andrzej Duda, der ifølge præsidentpaladset er covid-19 syg, er kommet med et kompromisforslag til abortspørgsmålet, men ingen har taget det alvorligt. Protesterne fortsætter. Foto: Polsat.

Handler ikke længere om abort

Oprøret i Polen handler ikke længere om abort-regler, men om at få et systemskifte i Polen. Det ser ud til, at polakkerne har fået nok af Kaczynskis løgne og manipulationer med hele det polske samfund, vurderer polennu.dk.

Demonstrationer i Danmark

Det er ikke kun i Polen der har været protester mod det polske styre. I en lang række byer verden over, blandt andet i Bruxelles og Stockholm, har der fredag aften været protester. På søndag er der demonstrationer i København, Aarhus, Aalborg og Odense.

LÆS MERE: Demonstration i København på søndag

Demonstrationer fortsætter, og der er varslet flere den kommende uge. polennu.dk følger udviklingen dag for dag.

PS! Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.