Polens præsident: Flere polakker vil have privatfly

Polens præsident mener, at flere og flere polakker vil have privatfly, og derfor er det nødvendigt at bygge en ny storlufthavn i Lodz, sagde han på et møde i Konin. Foto: P. Keller/KPRP.

KONIN: En udtalelse fra præsident Andrzej Duda om, at flere og flere polakker vil have deres eget privatfly, har vakt stor undren i Polen.


Polens præsident Andrzej Duda har på ny vakt undren med en udtalelse. Under et besøg med lokale i Konin, argumenterede han for den tidligere Kaczynski-regerings prestigeprojekt, en ny stor lufthavn i centrum af Polen i nærheden af den polske by Lodz.

Flere og flere polakker vil have privatfly

– Hvis vi udvikler os og bliver mere og mere velhavende, så vil flere og flere mennesker ikke kun ønske at bruge almindelig flytransport, men mine damer og herrer, de vil have deres egne fly, sagde præsident Andrzej Duda i Konin.

– Jeg vil kæmpe for den store lufthavn, som også er tæt på jer og vil være en meget markant åbning mod hele verden for dig – i den mest positive forstand, sagde præsidenten.

– De af vores landsmænd, der vil have privatfly, får brug for lufthavne, for de vil have brug for steder, hvor deres privatfly kan parkeres og opbevares, sagde præsidenten.

Polens statsminister Donald Tusk skrev i en kommentar på X-twitter, at nu er præsidenten flyvende. Ironisk spørger han samtidigt præsident om, hvor mange privatfly han regner med at der skal være plads til.

Storlufthavn for militæret

Præsidenten sagde også på mødet, at de store militære transportfly vil kunne lande i en ny stor lufthavn.

– Så i tilfælde af en trussel kan vores allierede komme her, så soldaterne kan komme her, og så yderligere udstyr kan komme til forsvar for Republikken Polen, til forsvar af NATO, sagde præsidenten også i Konin.

Borgmester: Ny lufthavn ved Lodz er surrealistisk

Vi har fravalgt at have en betalingsmur. Vi vil nemlig så gerne udbrede kendskabet til Polen mest muligt. Du kan støtte os i det arbejde økonomisk – det vil være en stor hjælp – f.eks. med et engangsbeløb på DKK 200,00 eller DKK 500,00. Du kan også vælge et valgfrit engangsbeløb via MOBILEPAY 23435905.

Ny skandale: Vil ikke godkende ny NATO-ambassadør