Tusk: EU-valget er lige så vigtigt som valget i 1989

EU-valget: Polens statsminister Donald Tusk og vinderen af det første frie valg i Polen, tidligere præsident Lech Walesa, var begge blandt talerne tirsdag aften foran Kongeslottet i Warszawa. Privatfoto.

WARSZAWA: I dag er det 35 år siden, at de første delvis frie valg blev gennemført i Polen. Statsministeren kalder EU-valget på søndag for lige så vigtigt.


Lech Walesa og Donald Tusk i Warszawa. Den polske statsminister får instrukser fra den polske helt – Lech Walesa – under fejringen af 35 året for de første delvis frie valg i Polen. Privatfoto.

EU-valget på søndag, er lige så vigtigt som valget den 4. juni 1989, sagde Polens statsminister Donald Tusk til folkemængden under 4. juni marchen i Warszawa. Helten fra dengang, tidligere præsident Lech Walesa er også med til fejringen i den polske hovedstad.

Statsministeren sagde, at et forenet Europa er den eneste vej til at undgå krig i Polen.

EU-valget og 1989

– EU-valget den 9. juni er lige så vigtigt som valget den 4. juni 1989. Jeg ved, at det kan være for os at erkende. Men tro mig. I Kreml vil en politisk erobring af Bruxelles være vigtigere end erobringen af Kharkiv, sagde Donald Tusk til folkemængden, der kom med taktfaste råb: Vi vinder, vi vinder.

Tusk: Vi må ikke falde i søvn

– Vi må ikke tage noget for givet. Vi må ikke falde i søvn eller slappe af, sagde statsministeren med henvisning til nødvendigheden af at forsvare og pleje demokratiet.

Vi fortjener stadig et uafhængigt hjemland. Tak for jeres deltagelse. Vi skal være. Alle tror på Polen i dag, sagde Tusk. Derefter overlod han scenen foran Kongeslottet til tidligere præsident – og vinder ved valget i 1989 – Lech Walesa.

Lech Walesa til Jyllands-Posten: Folk tror ikke på noget

Lech Walesa modtaget med sang og hyldest

Lech Walesa blev modtaget med sang og stor hyldest, og bemærkede også, at det er lang tid siden han har fået sådan et bifald, før han overhovedet havde sagt noget.

– Statsminister Donald Tusks succes vil godkende min generations succes og min personlige succes. Hvis han fejler, vil de forbande os og Lech Walesa. De vil gøre os alle til agenter, sagde den tidligere præsident fra scenen.

– Respekter Tusk, fordi dem forsøgte at gøre mig til en agent, svækkede mig maksimalt. Det samme har de forsøgt Tusk. Det er fjender, der handler på denne måde. Jeg beder jer, giv en chance og otte år til Tusk og hans folk, den chance fik jeg ikke, sagde Lech Walesa.

– Skæbnen har givet Polen en stor politiker, der vil bringe Polen til Europa. Ær hans team, hjælp dem. Tusk ved virkelig, hvad han gør. Støt ham, hjælp ham i otte år. Han vil lykkes med at få ryddet op i Polen, sagde den tidligere præsident under sin tale på slotspladsen.

(Fortsættes under)

Lech Walesa og Donald Tusk i hopla, inden de gik på scenen foran Kongeslottet i Warszawa. Privatfoto.

Det første delvis frie valg

Resultatet af valget den 4. juni 1989 blev en storsejr til polakkerne over kommunisterne i Moskva og det daværende Sovjetunionen (USSR), og det blev det første store hul der blev slået i Jerntæppet, der dengang delte Europa i øst og vest.

Senere samme år faldt regimerne sammen i blandt andet Bulgarien, Tjekkiet, Østtyskland (DDR) og Rumænien. Mest kendt er nok Berlin murens fald, den 9. november. For polakkerne sluttede Anden Verdenskrig i virkeligheden først i 1989, da polakkerne atter blev herrer og damer i eget hus. At mange i Danmark måske ikke husker 4. juni klart, hænger formentlig sammen med, at det var samme dag hvor en ukendt student stillede sig op foran en kampvogn på den Himmelske Fredsplads i Beijing.

Men 4. juni 1989 i Polen, var den faktor de udløste det store oprør i Central- og Østeuropa, og som førte til Berlin murens fald. Polens statsminister mener, at EU-valget på søndag er ligeså vigtigt for demokratiet som valget i 1989.

Polen markerede årsdag for første frie valg

Støt et frit medie – støt polennu.dk

EU-valget eller ej. Hos polennu.dk har vi fravalgt at have en betalingsmur. Vi vil nemlig så gerne udbrede kendskabet til Polen mest muligt. Vi vil gerne lave endnu flere nyheder, og hvis du vil hjælpe os i det arbejde, kan du støtte os økonomisk. Vores sædvanlige betalingssystem er aktuelt frakoblet af sikkerhedsmæssige grunde, men du kan støtte polennu.dk med Mobile Pay eller bankoverførsel.

MOBILEPAY 23435905 – eller Danske Bank: 4315 – 0012245351

Aktywiści chcieli zagłuszyć Donalda Tuska. Krzyczeli o "zbrodniach"