covid-19 døde polen
Antallet af døde med covid-19 i Polen er fortsat meget højt. I går blev der sat ny dagsrekord. Mange steder i Polen, som her i Gdansk, er frivillige i gang med at hjælpe til med de mange covid-19 syge. Foto: Miasto Gdansk/AD.

WARSZAWA: Næsten tusinde polakker er døde med covid-19 i kroppen. Det er ny rekord siden pandemien brød ud i Polen i marts sidste år.


Antallet af covid-19 døde er alarmerende højt. Polen er hårdt ramt af pandemiens tredje bølge med den britiske corona-variant. Faktisk er Polen det land i verden, hvor den daglige smittestigning nu er tredje størst.

Dagens tal: 28.487 polakker er blevet smittet med corona. Rekorden var fredag den 26. marts i år. Den gang var der 35.143 smittede polakker på et døgn.

I alt er 2.528.006 polakker nu blevet bekræftet smittet med covid-19.

LÆS OGSÅ: Uofficielt: Udgangsforbud og hård nedlukning på vej

27 procent positive test

Der er gennemført 107.300 covid-19 test til dagens tal. I Danmark testes cirka 300.000 hver dag. I alt er der nu gennemført 12,8 millioner test i Polen.

Dagens corona tal viser også, at andelen af positive corona test er på 27 procent, hvilket er lavt i forhold til den seneste uges tal. I Danmark er andelen væsentlig lavere (under 0,35 procent). Det hænger også sammen med, at polakker skal betale for en test, medmindre de har talrige covid-19 sygdomssymptomer. I dag opfordres danskere til at lade sig teste ofte og det er gratis. Flere test i Polen vil naturligvis vise et langt højere antal smittede.

768 er døde med covid-19

Antallet af døde polakker med covid-19 er højt med 768. Det tidligere triste dagsrekord var 954 døde. Det var den 8. april i år. Det samlede antal døde er nu oppe på 56.659.

Flere raske end nye smittede

31.272 polakker er blevet raske igen, efter at have været covid-19 syge. I alt er 2.107.776 blevet raske igen i Polen.

5,1 millioner polakker vaccineret

Af dagens polske corona tal fremgår det også, at der er gennemført 244.748 vaccinationer i Polen. 5,1 millioner polakker er nu vaccineret. Der er i alt gennemført over syv millioner vaccinationer mod covid-19 (7.263.426).

LINK TIL MYNDIGHEDERNE – FØLG CORONA-UDVIKLINGEN LIVE

Følg dagens corona tal med polennu.dk. Det første corona-tilfælde blev bekræftet i Polen den 4. marts 2020. Det første covid-19 relaterede bekræftede dødsfald i Polen, var den 10. marts 2020.

Mere corona-nyt fra Polen?
Vi har ikke bygget en stor, stærk og lang betalingsmur omkring polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, VISA, MASTER og andre anerkendte og sikre betalingsformer.