Flertal mener at det er gået tilbage med Kaczynski

Kaczynski Polen
Partiformand Jaroslaw Kaczynskis parti Lov og Retfærdighed (PiS) har mistet sine særlige beskyttelse af politiet. Arkivfoto.

WARSZAWA: Et flertal af polakkerne mener at otte år med Jaroslaw Kaczynski har ændret situationen i Polen til det værre.


Et flertal af polakkerne mener, at otte år med partiformand Jaroslaw Kaczynski, Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) har forværret situationen i Polen. Det viser en måling fra United Surveys, der er lavet for det frie medie Wirtualna Polska.

I weekenden var der møde i PiS-toppen, hvor Jaroslaw Kaczynski kom med optakt til valget, der skal gennemføres senest 5. november. PiS-talsmand Radoslaw Fogiel siger, at regeringspartiet de sidste otte år har gjort mere godt end andre regeringer.

– Vi har opnået, hvad alle de tidligere regeringer i Polen uden held har kæmpet for, siger talsmanden. Han fremhæver fremskridt i den polske hær, der er udvidet fra 95.000 soldater i 2015 til over 160.000 i dag. Allerede før krigen købte vi F35 jagerfly, Abrams kampvogne og Patriot, fastslår talsmanden.

Flertal: Det er blevet værre

Men den holdning deler et flertal af polakkerne ikke.

50,5 procent af polakkerne mener, at otte år med Jaroslaw Kaczynski og PiS har ændret situationen i Polen til det værre.

41,7 procent mener omvendt, at det er blevet bedre. De 21,2 procent er ikke tvivl og mener, at Polen helt sikkert har udviklet sig til det bedre, siden Kaczynskis parti overtog magten.

7,8 procent har ikke mening om spørgsmålet.

Undersøgelsen er gennemført i perioden fra 27. – 30. april.

Amerikansk bekymring over retsstaten og ytringsfriheden

LINK: Amerikansk bekymring over retsstaten og ytringsfriheden