Forslag om dansk anerkendelse af folkedrab i Ukraine

Folkedrab
Ruslands angreb på Ukraine, har fået en række danskere til at fremsætte et borgerforslag, for at anerkende hungersnøden i Ukraine i 1930’erne som folkedrab. Foto: Ukraines Ambassade.

KØBENHAVN: En underskriftindsamling til Folketinget er sat i gang. Formålet er at få anerkendt hungersnød i Ukraine som folkedrab.


En række danskere har indsendt et borgerforslag til behandling i Folketinget, der skal anerkende hungersnøden (Holodomor) i Ukraine. I den officielle danske tolkning er holocaust betegnet som folkedrab, men hverken udrensningen af polakker under Anden Verdenskrig eller den ukrainske hungersnød fra 1932, er i Danmark betegnet som folkedrab. Det vil en række danskere have lavet om.

LINK: Folkedrab anerkendt i Danmark

Ruslands krig i Ukraine har været en medvirkende årsag til, at det nu kræves at Folketinget tager stilling til spørgsmålet. Forslagsstillerne skriver endvidere:

– Vi stiller hermed borgerforslag om at den påførte ukrainske hungersnød bliver betegnet som folkedrab.

Hungersnøden var et resultat af et bevidst forsøg fra sovjetlederen Josef Stalin på at sulte de ukrainske bønder ihjel. Sulten var så voldsom, at de spiste alt – ukrudt, græs, ådsler – der var ikke mere tilbage. Kannibalismen sneg sig ind. Desperate ukrainere dræbte fremmede og spiste dem for at overleve.

Mindst fire millioner ukrainere døde af sult i de år. Nu er det 90-året for Holodomor – den menneskeskabte hungersnød, som Stalin påtvang Ukraines bønder i 1932 og 1933 for at forhindre en opstand i landet.

29 lande har anerkendt Holodomor som folkedrab, Danmark bør også komme på den liste og anerkende Holodomor som Folkedrab.

LINK: Underskriftindsamling om folkedrab

(Artiklen fortsættes under)

Putin: Polske kræfter vil besætte Ukraines vestlige områder

LINK: Polske kræfter vil besætte Ukraines vestlige områder

Flere har anerkendt folkedrab

– Det tyske parlament, Forbundsdagen, har netop vedtaget en resolution, hvori sultkatastrofen Holodomor kaldes et folkedrab. Dermed tilslutter parlamentet sig en sprogbrug i forbindelse med Holodomor, som også den ukrainske regering anvender. Paven kaldte Holodomor et ‘folkedrab’ sidst i november.

– Det tjekkiske parlament har anerkendt Holodomor som Folkedrab. Europa-Parlamentet har også godkendt det her i december. Det bliver også ekstra aktuelt netop nu hvor det ser ud til at Putins Rusland forsøger at skabe ‘Folkedrab ved Frost’ i Ukraine ved at ødelægge el-, varme- og vandforsyning, skriver forslagsstillerne.

LINK: Underskriftindsamling om folkedrab

Forslaget er indsendt af Bjarne Kim Pedersen og som medforslagsstiller er Johannes Wamberg Andersen, Jens Alstrup, Kim Frederichsen, Sofie Gydesen Marseen, Hanne Severinsen og Torben Guthermann.

Efter en uge, har 700 danskere underskrevet forslaget. Der skal indsamles minimum 50.000 underskrifter, før det danske parlament er forpligtet til at stemme om forslaget. Det krævede antal underskrifter skal indsamles seneste den 21. juni 2023.

Ukraines Zelensky mødtes med sin polske kollega

 

Var det en nyhed du kunne bruge til noget? Du kan sikre at der kommer flere af slagsen ved at støtte polennu.dk. Vi har ikke en betalingsmur – vi vil så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark. Hvis du også vil – så støt os økonomisk. Så lover vi til gengæld flere nyheder. Er du klar? Du kan støtte os med et engangsbidrag på DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Det vil være en stor hjælp – på forhånd tak.

Støt polennu.dk og få mere viden

LINK: Folkedrab anerkendt i Danmark