Gdansk mindes myrdet borgmester på 3-årsdagen

Borgmester Gdansk
Pawel Adamowicz blev 53 år. Fra 1998 og frem til sin død i 2019 var han borgmester for Gdansk. De næste dage mindes den populære borgmester i Gdansk. Privatfoto.

GDANSK: Torsdag aften for tre år siden blev Gdansk borgmester Pawel Adamowicz brutalt myrdet. De næste dage mindes byen den populære borgmester.


Mordet på den populære Gdansk borgmester Pawel Adamowicz sendte chokbølger gennem Polen og det meste af verden. I dag er det tre år siden. Weekenden igennem bliver der holdt arrangementer i Gdansk til minde om den populære borgmester. Den 53-årige Adamowicz, der havde haft jobbet siden 1998, viste sin store personlighed ved den sidste tale, som han afsluttede med ordene:

LINK: Program 2022 for Adamowicz

– Gdansk er generøs. Gdansk deler sine rigdomme med andre. Gdansk vil være kendt som en solidaritets by. Jeg takker jer alle for det. I har samlet penge ind på gaderne, på pladserne i Gdansk, og i har gjort det frivilligt. Det er dejligt, når man er god til at dele. I er elsket! Gdansk er den mest vidunderlige by i hele verden. Tak, sagde Adamowicz. Det var hans sidste ord. Lige efter blev han overfaldet og myrdet.

Mordet i Gdansk
Enken efter Pawel Adamowicz efter tabet af sin mand. I baggrund afløseren som borgmester i Gdansk, Aleksandra Dulkiewicz. Privatfoto.

Borgmester enke: Det er værre i år

Magdalene Adamowicz, der i dag er medlem af Europa-Parlamentet, skriver på Facebook i aften: Tak til alle jer der huskede det. Det er den værste tid for mig og mine døtre lige nu. Det er værre nu end for et år siden – og for to år siden. Retssagen om mordet siger det hele. Tak og jeg er ked af det, skriver enken.

Pawel Adamowicz samarbejdspartner gennem årene i Gdansk, regionsformand i Pomorskie Mieczyslaw Struk sagde i aften – direkte henvendt til den afdøde borgmester:

– Pawel, det er tre år siden nu. Hver dag, når jeg går på arbejde og kigger ud ad vinduet på væksten i Gdansk, tænker jeg på, hvad du ville sige. Jeg er sikker på, at du ville være stolt af dit team, fordi de har fortsat det arbejde du satte i gang. Jeg er nysgerrig over, hvad du mon ville sige om det, der foregår på den politiske scene i dag. Du var altid en visionær og idealist, og du ville ikke bryde lovgivning eller udrettet skader på mennesker, så du ville helt sikkert kæmpe sammen med os for de lokale regeringer, for demokratiet, for retsstaten og frem for alt for borgerne i Gdansk, som du elskede så højt. Du kunne være meget nyttig for os i dag, Pawel. Din energi, beslutsomhed, din viden, dit hjerte, dine ideer og dit ekstremt åbne sind. Jeg savner dig – endnu mere end før. Du sagde altid at der ikke er nogen mennesker, der er uundværlige. Det er der. Og det er du er det bedste eksempel på, sagde regionsformanden.

Pomorskie-regionens formand, Mieczysław Struk savner Pawel Adamowicz. Arkivfoto.

Til minde om Gdansk borgmester Pawel Adamowicz (1965 – 2019):

Pawel Adamowicz (1965 - 2019).

Knivdræbt på scenen

Det var en 27-årig mand der gik til angreb på borgmesteren med en stor kniv, da fyrværkeri ved afslutningen af startskuddet til landsindsamlingen af Det Store Juleorkester i Gdansk, tændte op over publikum den 13. januar 2019. Borgmesteren mistede livet kort tid efter angrebet, men blev genoplivet og bragt til Universitetshospitalet. Her blev han opereret i fem timer, indtil lægerne ikke kunne gøre mere – det var om natten klokken 2.30. På samme tidspunkt kom nære venner og den lokale biskop til hospitalet, og han blev holdt i live med tilførsel af store mængder blod, da skaderne var meget omfattende. Klokken 13.40 mandag den 14. januar 2019 blev han erklæret død.

pawel_adamowicz_valg_2018
Den myrdede borgmester Pawel Adamowicz ved indsamlingen, Det Store Juleorkester.

Offentlig hetz før mordet

Inden mordet på borgmester Pawel Adamowicz havde centralregeringen og deres tv-station, TVP, kørt en massiv hadekampagne mod Gdansk borgmesteren, der ikke tilhørte regeringspartiet. Han blev derfor flere gange truet, men justitsministeriet og politiet (der styres af borgmesterens politiske modstandere) ville ikke give borgmesteren beskyttelse. Det blev fatalt.

LÆS OGSÅ: Mordet på borgmester i Gdansk var politisk

Gerningsmand: Derfor døde Adamowicz

Da gerningsmanden var på scenen, stak han Pawel Adamowicz flere gange, før den store borgmester sank sammen. Efter knivstikkeriet råbte gerningsmanden, at han havde været fem år i fængsel, og det var borgmesterens parti (Borgernes Platform) der var skyld i det.

– Derfor døde Adamowicz!, råbte gerningsmanden før det lykkedes sikkerhedsfolk at overmande ham.

Den populære borgmester var dog ikke længere medlem af Borgernes Platform, da han var blevet vraget som spidskandidat. Han stillede op med sin egen liste, og vandt. Gerningsmanden var 27 år da han gennemførte sin ugerning. Han er tidligere straffet for røveri og vold. Han hedder Steffen W. og er fra Gdansk.

Myrdet efter hetz

Det er den generelle opfattelse, at mordet på Pawel Adamowicz var politisk, og udløst af regeringspartiets og den nationale TVP’s grove og voldsomme hetz mod Adamowicz.

Selv om manden er tilbageholdt, og selv om flere eksperter har udtalt sig om gerningsmandens mentale tilstand så har den polske anklagemyndighed – justitsminister – nølet med at sætte processen i gang. Først efter næsten tre år, er der blevet rejst tiltale.

LÆS OGSÅ: Mordet på borgmester: Jeg er ude igen om to år

Kræver åben retssag

Familien til den myrdede Paweł Adamowicz kræver en fuld åben og offentlig retssag mod Stefan W., så offentligheden kan kende hans synspunkter og idoler. Enke efter borgmesteren, Magdalena Adamowicz (MEP) siger, at hun tror på en retfærdig rettergang og en retfærdig dom af uafhængige dommere, der ikke er kontrolleret af regeringen.

Få timer efter der blev rejst tiltale mod gerningsmanden for nylig arrangerede Magdalena Adamowicz og hendes afdøde mands bror, Piotr Adamowicz og den nuværende borgmester Aleksandra Dulkiewicz, et pressemøde foran den bygning, hvor Paweł Adamowicz tilbragte sin barndom.

Tre år efter: Tiltale for mordet på Gdansk borgmester

Magdalena Adamowicz: Jeg tror på en retfærdig behandling af sagen

– Jeg havde en vidunderlig mand, mine børn havde en kærlig far. I dag er jeg enke, mine børn er blevet forældreløse. Juleaften vil Paweł ikke være hos os, og Paweł vil heller ikke føre vores døtre op til alteret. Det vil aldrig blive sådan, sagde Magdalena Adamowicz.

– Jeg var lettet over at få at vide, at sagen efter tre års arbejde i anklagemyndigheden endelig blev indbragt for retten. Jeg tror, ​​at en grundig undersøgelse af denne sag ikke kun vil finde sandheden om mordet på min mand, men den vil også kunne afsløre de mekanismer der gjorde det muligt. Vi skal have stoppet spiralen af ​​hadefulde ytringer. Gør vi det, vil vi ikke se mord som dette igen, sagde enken Magdalena Adamowicz.

Bror hjælper retten

Broderen til den myrdede borgmester, Piotr Adamowicz, sagde at han er med i retten på anklagerens side.

– Forbrydelsen, der fandt sted for knap tre år siden, var af offentlig karakter. Mange tusinde var vidner, og hundredtusinder så tragedien direkte på tv. Vi skal kende sandheden, vi bør kende morderens synspunkter, ideer, autoriteter, idoler at kende. For det sker ikke uden grund. Derfor skal processen være offentligt, siger broren.

Adamowicz familiens advokat Jerzy Glanc siger, at selv om anklagen kun er rettet mod Stefan W., så vil retssagen også kaste lys over, om gerningsmanden handlede på egen hånd eller var inspireret eller opfordret til det af andre.

Borgmester: Det er blevet værre

Gdansk borgmester Aleksandra Dulkiewicz sagde om sagen:

– Endelig har vi et anklageskrift. Jeg kan kun tilslutte mig hvad Magdalena Adamowicz og Piotr Adamowicz har sagt med hensyn til retssagen, sagde Aleksandra Dulkiewicz.

– Jeg er ked af at sige, men efter 35 måneder er det blevet endnu værre. Jeg ønsker ikke at komme med dårlige nyheder i dag, men sproget i det politiske liv er blevet værre dem, der tænker anderledes, uanset om de er anderledes, sagde borgmesteren.

Gdansk borgmester Aleksandra Dulkiewicz bliver, i lighed med sin myrdede forgænger, udsat for massiv hetz på de regerings kontrollerede medier. I modsætning til sin forgænger, har hun nu personlige livvagter omkring sig døgnet rundt.

Gdansk borgmester er død

Mere nyt fra Polen på dansk? Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med VISA, MASTER, Mobilepay og andre anerkendte og sikre betalingsformer.