KRAKOW: Den historiske og UNESCO-beskyttede saltmine Wieliczka har atter rundet en million besøgende fra ind- og udland.
Den historiske saltmine Wieliczka syd for Krakow, kunne torsdag byde årets gæst nummer 1 million velkommen.
– En million besøgende på 331 dage, der skal fejres, siger direktøren for minen, Pawel Nowak.
Direktøren siger til flere polske medier, at man efter et rekordår i 2019 med 1,8 millioner besøgende, har haft to magre år, på grund af corona-pandemien. I 2022 har der været en fremgang på 55 procent i besøgstallene, sammenlignet med sidste år.
(Artiklen fortsætter under)
LINK: Wieliczka saltminen (engelsk)
I år står polakkerne for 58 procent af de besøgende, mens det største antal besøgende fra udlandet kommer fra Storbritannien, Frankrig, Tyskland og USA.
Saltmine fra det 13. århundrede
Wieliczka-saltminen blev bygget i midten af det 13. århundrede. De underjordiske gange er samlet set på 300 kilometer, og er på det dybeste sted 135 meter under havets overflade. I slutningen af 1800-tallet blev minen åbnet for turister. En 3 kilometer lang rute tilbydes de besøgende, hvor man også kommer forbi statuer i salt og en imponerende sø.
Gæst nummer 1 million, var en mand på 70 år fra Tjekkiet, der besøgte minen sammen med sin datter og barnebarn. Han blev budt særligt velkommen, og fik en skulpter skåret ud i salt, en minearbejderhjelm og et gavekort til Wieliczka-minens luksuriøse spa og wellness center.
I 1978 kom Wieliczka-minen på UNESCOs liste over verdens kulturarv.
LINK: Wieliczka saltminen (engelsk)