Hver tredje højesteretsdommer afviser nye kolleger

Højesteret_i_Warszawa
Polens højesteret har overraskende bedt EU-domstolen om at tage stilling i en sag om ægteskaber med borgere af samme køn. Arkivfoto.

WARSZAWA: Hver tredje polske højesteretsdommer vil ikke arbejde sammen med kolleger, der er udpeget efter ændringerne i retssystemet.

LÆS  EU: Polens regering underminerer frihed og demokrati

Hver tredje polske højesteretsdommer nægter at arbejde sammen med kolleger, der er udpeget efter de nye regler, som kritiseres af internationale dommerforeninger og EU-domstolen, Europa-Kommissionen og flere med dem. Retsreformer der har betydet, at EU netop har besluttet at tilbageholde alle penge til Polen, før de demokratiske forhold i retsvæsenet er genoprettet.

Hver tredje højesteretsdommer

Det er cirka 30 dommere, der nægter at samarbejde med de nye kolleger. Og deres beslutning har de meddelt skriftligt, og det er uden fortilfælde.

LÆS  Danmark kræver reformer før Polen får EU-penge

Højesteretsdommerne mener, at regeringens ændringer er i strid med en højesterets dom, der erklærer de nye retsreformer for forfatningsstridige. Det er det nye disciplinærkammer for dommere (KRS), som dommerne ikke acceptere. Det er et særligt organ, der kan ansætte og afskedige dommere, der ikke følger regeringens vej. KRS blev dannet i 2018, og året efter fastslog Polens højesteret, at KRS ikke er et uafhængigt organ. Det samme skete i 2020. Tidligere blev dommere udnævnt af dommere, siden Kaczynski-regeringen kom til, er det op til politikerne.

LÆS  Regering: Vi kan tale EU fra retsstats-mekanismen

(Artiklen fortsættes under)

Smidt ud af europæiske samarbejde

Den europæiske menneskerettighedsdomstol (EMD) er enig med de polske højesteretsdommere i kritikken. Polen er som det første land nogensinde, blevet ekskluderet af den europæiske forening og netværk for domstole.

LÆS  Domstol ophæver forbud mod demonstration foran ambassade

Jakub Jaraczewski, der er retsstatsekspert hos Democracy Reporting International, beskriver dommernes brev som “uden fortilfælde” og som et “jordskælv” for retssikkerheden i Polen.

LÆS  Frankrigs præsident bekymret over polske retsreformer

Polens justitsminister Zbigniew Ziobro kritiserer dommernes brev.

– Hvis nogen forråder deres eget kald, så bør de ikke være dommer, slet ikke ved højesteret, sagde den kontroversielle justitsminister til nyhedstjenesten Niezależna.

Krav om fyring af kommissionen hvis Polen får EU-milliarder