Hver tredje polak tror ikke på et fair valg til efteråret

fair valg
Hver tredje polak tror ikke på et fair valg til efteråret i Polen. Den legendariske tv-vært Grzegorz Nawrocki, har heller ikke meget tillid til regeringen, siger han til polennu.dk. Arkivfoto.

WARSZAWA: Hver tredje polak tror ikke at det kommende valg til parlamentet i efteråret, bliver et retfærdigt og fair valg.


En ny undersøgelse viser, at hver tredje polak ikke tror på at det kommende valg til efteråret bliver et fair valg. Det viser en ny SW-Research måling, som det uafhængige medie rp.pl har bestilt.

Der skal være valg seneste til efteråret efter den nuværende valglov, og de seneste datoer for valget er: 15. oktober, 22. oktober, 28. oktober eller 5. november.

Ændringer i valglov

Den 13. marts i år underskrev præsident Andrzej Duda ændringen af ​​valgloven, som parlamentet havde besluttet. Ændringerne betyder, at der kan oprettes flere valgsteder i de små byer, som traditionelt støtter det største regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS).

Frygt for et ikke fair valg

Et afstemningssted skal blot have 200 potentielle vælgere, for at kunne oprettes. Tidligere skulle der 500 vælgere til. Det betyder, at der kommer flere valgsteder på landet. Oppositionsleder Donald Tusk advarer om valgfusk, og at det er grunden til ændringen. Han har sagt, at oppositionen vil sende observatører til alle valgstederne, for at hindre valgfusk fra regeringslejren. Ændringerne betyder også, at borgere over 60 år og folk med handicap, har krav på gratis transport til og fra valgstedet.

Regeringspartiet argumenterer for ændringerne med at flere polakker skal stemme, mens oppositionen omvendt beskylder regeringen for at fiske stemmer hvor de står stærkt. Folk på landet og ældre borgere.

Ugyldige stemmer efter 24 timer

Ændringerne indeholder også en kontroversiel bestemmelse, der betyder at hvis stemmerne ikke er optalte efter 24 timer, så gælder de ikke. Det er en regel der især rammer byerne og de store valgsteder, hvor oppositionen typisk står stærkt. Og afstemningsstederne uden for Polen, hvor også oppositionen står stærkest, kan blive ramt af den nye ugyldighedsregel, når stemmerne ikke er talt op efter 24 timer.

Bliver det et fair valg?

Her er hvad polakkerne mener. 33,8 procent tror ikke på et fair valg, hver femte har ingen mening, og 46 procent af polakkerne mener det bliver et fair valg:

  • 15,4 procent – JA, helt sikkert
  • 30,6 procent – JA
  • 23,8 procent – NEJ
  • 10,0 procent – NEJ, helt sikkert
  • 20,2 procent – VED IKKE

Kvinderne er mere skeptiske overfor om det bliver et fair valg, end mændene.

Lokal- og regionalvalg udsættes til efter parlamentsvalget

LINK: Lokal og regionalvalg udsættes til efter parlamentsvalget