WARSZAWA: Regeringsflertallet i parlamentet har vedtaget en lov om at udsætte næste år lokal- og regionalvalg. Præsidenten har skrevet den kontroversielle lov under.
De planlagte lokal- og regionalvalg, der efter planen skulle have været gennemført næste år, er blevet udsat til 2024. Det står klart efter at Polens præsident Andrzej Duda, har underskrevet den kontroversielle lov, der gør det muligt at udsætte valget. Det er et flertal i regeringskoalition, der står bag udsættelsen.
Beslutningen er blevet kritiseret af forfatningsadvokater og af oppositionen. Et flertal i Senatet – parlamentets overhus – havde ellers nedstemt forslaget. Men den beslutning, blev ophævet igen efter endnu en afstemning i underhuset Sejmen.
Lokal- og regionalvalg kollidere
Regeringspartiet (PiS) forsvarer sig med, at det vil hjælpe med at undgå et sammenstød med parlamentsvalget, der efter forfatningen skal afholdes seneste oktober 2023. Ved at udsætte valget kommer det i konflikt med et andet, nemlig valgene til EU i foråret 2024.
Oppositionen hævder modsat, at baggrunden for loven er, at PiS dykker i meningsmålingerne, og ved at udsætte lokal- og regionalvalgene kan de drage fordel af det.
(Artiklen fortsætter under)
– Selvom der kan være nødvendigt at afvige fra et forfatningsmæssigt princip, så er dette kun muligt, hvis det er nødvendigt for at opnå en anden forfatningsmæssig værdi, siger senator Krzysztof Kwiatkowski som baggrund for, at Senatet afviste loven. Det siger han til Wirtualna Polska.
– Forlængelsen af valgperioden er ikke rettet mod nogen forfatningsmæssig værdi, og initiativtagerens bekvemmelighed er ikke en forfatningsmæssig værdi, siger han.
– Forfatningseksperter hævder, at loven krænker de forfatningsmæssige principper for en demokratisk stat, retssikkerheden og borgernes tillid til staten og de love, den laver, siger senator Kwiatkowski.
Polens præsident Andrzej Duda mener, at forlængelsen af den nuværende valgperiode til 30. april 2024 – er et nødvendigt skridt, for at være passende i forbindelse med andre valgprocesser og kampagner, tweetede præsidentens stabschef, Pawel Szrot.
Polen er i forvejen i konflikt med EU, for brud på forfatningen og retsstaten.