Jagerfly til Ukraine: Storbritannien vil sikre polsk luftrum

jagerfly
Polsk luftrum blev krænket i nat i stort tal, oplyser sikkerhedstjenesten BNB. Krænkelserne skete fra Hviderusland/Belarus der er nært allieret med Putins Moskva. Arkivfoto.

WARSZAWA: Polen kan give sine resterende jagerfly til Ukraine, og Storbritannien vil gerne sikre polsk luftrum, lover viceforsvarsminister.

LÆS  Tænder lys på 40 års dagen for krigsretstilstanden

Polen sender fire jagerfly til Ukraine, og de i alt cirka 40 MiG 29-jagerfly som Polen har kan også være på vej til Ukraine. Storbritannien har tilbudt at sikre hullerne i det polske luftrum, siger viceforsvarsminister James Heappey til det tyske nyhedsmedie Welt.

Der har været en debat i Polen, om hvorvidt landet kan forsvare sig selv, når der nu bliver givet MiG 29 jagerfly til Ukraine. Men general Waldemar Skrzypczak – tidligere chef for den polske hær – siger, at det eneste rigtige er at give ukrainere samtlige MiG 29-jagerfly.

LÆS  Grænsepoliti: 510 menneskesmuglere anholdt i år

Beslutningen er da også bekræftet af både præsident Andrzej Duda og statsminister Mateusz Morawiecki.

LÆS  USA: Ukraine havde ventet dansk F-16 støtte i september

(Artiklen fortsætter under)

Første fire polske MiG-29 jagerfly på vej til Ukraine

LINK: Første fire polske MiG 29-jagerfly på vej til Ukraine

Jagerfly til Ukraine og Polen

General Waldemar Skrzypczak fremhæver også, at Polen har F-16 fly og vigtigst af alt; NATO-støtte.

– Vi er i NATO, så hvis det bliver nødvendigt, kommer der fly fra USA, Storbritannien eller Frankrig. Alliancen giver os sikkerhed. Selvfølgelig er der en risiko i enhver beslutning, men det ville være en større risiko, hvis vi ikke støtter Ukraine. Der er ikke noget at tænke over, siger generalen til det uafhængige polske Fakt. Og det bekræftes af Storbritanniens viceforsvarsminister James Heappey.

LÆS  Dansk minister: Svaret er ikke et importforbud

– Vi vil se meget positivt på den polske anmodning om at udfylde hullerne. Vi gjorde det, da Warszawa første gang leverede T-72 kampvogne til Ukraine, og vi sendte Challenger 2 kampvogne til Polen. Det samme gælder jagerfly, siger den britiske viceforsvarsminister.

LÆS  Stop for modtagelse af pakker fra Mellemøsten

USA har bakket op om den polske beslutning om at sende fly til Ukraine. Også Slovakiet vil sende MiG 29-jagerfly til ukrainerne, efter at Polen har givet sit tilsagn.

Polen har bestilt nye jagerfly i Sydkorea, som ikke er leveret endnu.

 

Støt polennu.dk og få mere viden

Vi har ikke en betalingsmur – vi vil nemlig så gerne udbrede kendskabet til Polen i Danmark. Hvis du også vil – så kan du gøre det ved støt os økonomisk. Du kan støtte os med et engangsbidrag på DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 eller DKK 1.000,00. Det vil være en stor meget hjælp – på forhånd tak.

LINK: Støt polennu.dk og få flere gratis nyheder