Melanie C melder afbud til TVP-show nytårsaften

Melanie C
Den britiske Spice-girl sangerinde Melanie C har meldt afbud til TVP’s store nyhedsshow nytårsaften. Afbuddet kommet efter kritik fra hendes fan og LGBT-samfund. Foto: Melanie C/Twitter.

WARSZAWA: Spice-girl sangeren Melanie C har meldt afbud til den polske tv-kanal TVP’s store show nytårsaften i Zakopane.

LÆS  EU-næstformand: Polske medier skal være polske

Den tidligere Spice-girl sanger Melanie C har netop meldt afbud til den regeringskontrollerede tv-kanal TVP’s stort anlagte nytårsshow. Hun begrunder sit afbud med, at der er forhold i Polen som hun ikke støtter.

Melanie C er en kendt støtte for LGBT-miljøerne verden over, mens TVP-kanalen i de senere år har været en vigtig brik i regeringspartis kampagne mod det de betegner som “LGBT-ideologien”.

(Artiklen fortsættes under)

Parlament skal beslutte om TVP Info skal lukkes

– I lyset af nogle af de forhold, jeg er blevet gjort opmærksom på, og som ikke stemmer overens med de grupper jeg støtter, så er jeg bange for, at jeg ikke længere vil kunne optræde i Polen som planlagt nytårsaften, skrev Melanie C på sociale medier mandag.

Polske kommentatorer har kritiseret sangerindens beslutning og noteret sig, at hun tidligere havde optrådt på andre spillesteder, herunder i Rusland, som forbyder enhver form for “LGBT-propaganda”. Hun har også optrådt i Dubai, hvor alle ikke-heteroseksuelle forhold er kriminelle.

Melanie C er ikke den første

Kontroversen er ikke den første der rammer det regeringskontrollerede TVP’s planer. I marts aflyste en anden britisk sanger, Sting, en planlagt optræden efter kritik, selv om den officielle begrundelse var, at han ønskede at koncentrere sig om andre projekter.

Det var først i fredags, at det blev meddelt, at Melanie ville deltage i TVP-showet nytårsaften, men det er nu aflyst igen.

LINK: TVP Polen

 

 

LÆS  Donald Tusk til Bruxelles i næste uge for at rydde op

 

Det er hårde tider – også for polennu.dk. Vil du hjælpe os lidt på vej med en håndsrækning? – det vil vi være taknemlige for.
Vælg f.eks. mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00.

På forhånd, tak.

 

Støt polennu.dk og få mere viden

LÆS  Parlament skal beslutte om TVP Info skal lukkes