

WARSZAWA: Polens parlament skal tage stilling til et lovforslag om lukning af den regeringsvenlige og propagandistiske tv-kanal TVP Info.
Et borgerforslag om at lukke TVP Info kanalen skal nu behandles i det polske parlament. Et tilsvarende forslag er tidligere blevet stillet af det største oppositionsparti, Borgernes Platform. Den gang blev det afvist til behandling af Kaczynski-regeringens flertal.
Borgerforslag om TVP Info
Men nu er forslaget kommet som borgerforslag med over 100.000 underskrifter bag, som er det nødvendige antal for at et forslag skal behandles i parlamentet.
Det var tidligere præsidentkandidat Rafal Trzaskowski, der er Warszawas borgmester og næstformand for Borgernes Platform, der kom med forslaget allerede i 2020.
Hetz mod modstandere
I præsidentvalgkampen blev TVP ikke alene brugt til at støtte regeringspartiets kandidat Andrzej Duda, men også til at fremstille hans modkandidat som en der arbejder for en udenlandsk jødisk lobby, og ikke for polske interesser. Rafal Trzaskowski tabte præsidentvalget med 49 procent af stemmerne mod Andrzej Dudas 51 procent i anden valgrunde.
(Artiklen fortsættes under)
State TV news warned tonight that the opposition candidate may seek to "fulfil Jewish demands" if he wins the presidency.
The channel continues to be used to support President Duda's re-election bid and to smear his opponent as serving a "foreign lobby" https://t.co/2bWtei8voF
— Notes from Poland 🇵🇱 (@notesfrompoland) July 9, 2020
Polakker: TVP mindst troværdig
Warszawa borgmesteren siger, at TVP Info kun bruges til politisk motiverede kampagner, ikke alene mod oppositionen, men også mod andre af regeringens fjender; f.eks. protesterende læger og lærere, LGBT-personer, flygtninge og andre minoriteter. Han sammenligner TVP Info med Russia Today.
TVP er da også den nyhedskilde, som polakkerne finder mindst troværdig, siger den årlige undersøgelse der er gennemført af University of Oxford.