Mere end otte ud af ti polakker vil blive i EU

LGBT-frie zoner
Polakkerne vil – i modsætning til landets ledelse – blive i EU, trods retsstatsmekanisme, der kan koste Polen milliarder af euro. Arkivfoto.

WARSZAWA: Hvis polakkerne skal vælge mellem EU og Jaroslaw Kaczynski, så vælger de EU – også med en retsstatsmekanisme, viser ny undersøgelse.


Polens statsminister – og vicestatsminister Jaroslaw Kaczynski – vil nedlægge veto mod EU-budgettet og corona-pakken, hvis ikke en ny retsstatsmekanisme der blev aftalt i juli, bliver ophævet. I mange medlemslande er opfattelsen, at Polen ikke hører med i EU-familien, hvis ikke landets ledelse vil overholde de demokratiske spilleregler. Derfor kan et veto være det første skridt på vej mod et Polexit – som betyder, at Polen forlader EU. Det tales der nu åbent om for første gang i den polske ledelse.

Regeringsvenligt magasin skriver om Polexit for første gang, efter at en ny retsstatsmekanisme er blevet indført.

Massiv opbakning til EU

Men det bliver uden opbakning fra polakkerne, og ej heller med opbakning fra regeringspartiets egne vælgere. Hvis der blev gennemført en folkeafstemning om EU-medlemskab i dag, så ville 81 procent af polakkerne stemme for. Af regeringspartiets egne vælgere er det hele 83 procent. Blandt vælgerne i det største oppositionsparti Borgerkoalitionen er det 95 procent der vil stemme for fortsat EU-medlemskab.

For det venstreorienterede parti, Venstre, er andelen hele 97 procent. Af de liberale vælgere i PSL/Kukiz er det 67 procent der vil stemme for. Kun blandt vælgere der har stemt på det højre-nationalistiske Konføderationen, er der modstand mod EU. Her er det kun 37 procent der vil stemme for EU-medlemskab, hvis der var folkeafstemning i dag.

LÆS OGSÅ: Statsminister har truet med veto på EU-topmøde

Retsstatsmekanismen

Polakkerne vil blive i EU, også selv om der indføres en retsstatsmekanisme. Det er en mekanismen der kan fratage et medlemsland EU-penge, hvis landet bryder de fælles regler som Polen netop gør i øjeblikket.

Topmøde i december

Der er EU-topmøde igen i december, og det er her Polens regeringschef har mulighed for at nedlægge polsk veto mod budget og hjælpepakke, fordi polakkerne føler sig snigløbet af den nye retsstatsmekanisme. Den blev aftalt mellem alle EU-landenes regeringschefer på topmødet i juli. Mekanismen skal fjernes hvis Polen skal stemme for, lyder truslen fra statsministeren.

Meningsmålingen om fortsat polsk medlemskab af EU er gennemført af Ibris-instituttet den 20. og 21. november for Rzeczpospolita.

PS! Vi har ikke bygget en betalingsmur om polennu.dk. Det er et valg vi har truffet, fordi vi så gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, vil vi være dig meget taknemlig. Du kan blandt andet gøre det ved at donere os et beløb. Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp. Vælg mellem DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00  Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.