Officiel polsk reaktion: Medvedev lukker lort ud igen

polsk reaktion
Den tidligere russiske præsident og regeringsleder, Demetry Medvedev (th.) der har byttet plads med Vladimir Putin (tv.) ad flere omgange, må nu indkassere en kraftig polsk reaktion på hans verbale angreb mod Polen og Ukraine. Foto: Præsidentpaladset, Moskva.

WARSZAWA: Polens viceminister for tjenesterne, Stanislaw Zaryn tager i en officiel polsk reaktion skarp afstand fra Medvedevs ord om Polen og Ukraine.


Der er kommet en skarp officiel polsk reaktion på den russiske Dmitry Medvedevs udtalelser om Polen og Ukraine, som polennu.dk skrev tidligere i dag.

Næstformanden for Ruslands Sikkerhedsråd beskyldes for at underminere Ukraine som stat, og har igen beskyldt Polen for at ville annektere den vestlige del af Ukraine.

(Artiklen fortsætter under)

Medvedev: Polen vil besætte det vestlige Ukraine

LINK: Medvedev: Polen vil besætte det vestlige Ukraine

Skrap polsk reaktion

– Medvedev lukker gammel lort ud igen, skriver den polske statsministers særlige rådgiver, viceminister for de hemmelige tjenester, Stanislaw Zaryn.

– Det er det samme gamle lort vi hører gang på gang fra Medvedev. Han er som en gammel grammofonplade der er gået i stykker. Der er intet nyt i hans sang. Trist, skrev Zaryn på de sociale medier som reaktion på de russiske kommentarer.

Zaryn skriver også, at faktisk gør dette ‘unødvendige Ukraine’ et helt fantastisk stykke arbejde med at stå op imod den russiske invasion.

– Det ser ud til, at Medvedev er nødt til at dække over beviserne for det russiske nederlag i Ukraine, siger Stanislaw Zaryn.

Kwasniewski: Medvedevs linje har tabt

Den tidligere polske præsident (1995-2005) Aleksander Kwasniewski siger som reaktion på Medvedevs udtalelser:

– Jeg vurderer, at hans aggressive tilgang for tiden, i høj grad skyldes hans dybe skuffelse over, at hans tidligere så forsonende indstilling, ikke har givet ham succes, siger Kwasniewski til det polske medie Fakt.pl søndag.

Den russiske udenrigsminister Sergie Lavrov er også på krigsstien. Søndag siger han, at det får alvorlige konsekvenser for EU, at man støtter Ukraine militært og økonomisk.

Informationskrigen fortsætter på uformindsket styrke.