Polsk film har mistet en sand pioner

gdynia_film_center_leszek_kopec_maja_giannoccaro_polennu
Polsk film har mistet en sand pioner. Direktør for Gdynia Filmfestival gennem 25 år Leszek Kopeć er gået bort. Foto: Maja Giannoccaro, polennu.dk.

GDYNIA: Polsk film har mistet en sand pioner. Manden bag Polens største filmfestival, Gdynia filmskole og meget mere – Leszek Kopeć er gået bort.


Polsk film har mistet en sand pioner – direktøren for Polens største filmfestival og filmskolen i Gdynia, Leszek Kopeć er død. 73 år gammel. Det er på et tidspunkt, hvor forberedelserne af jubilæumsudgaven af Gdynia Filmfestival nummer 50 er under planlægning.

(Fortsættes under)

Dansk filmmand roser Polens største filmfestival

25 år som direktør for filmfestival

Kopec har i mange år – og frem til sin død – været en samlende figur i filmbranchen og i kulturmiljøet i Gdansk og Gdynia. Sidste år fejrede Leszek Kopeć sit 25-års jubilæet for sit arbejde på den polske filmfestival.

Jeg var lidt heldig, sagde han dengang.

– Jeg startede i ekstremt svære tider for polsk film. Efter et par år begyndte situationen at ændre sig til det bedre.

I et andet interview sagde han:

– Det er så fascinerende et job, at det er svært at rive sig løs fra det. Jeg havde et par virkelig lukrative tilbud undervejs, men jeg besluttede mig ikke for at gøre det, blandt andet fordi jeg var ked af at efterlade noget, der udvikler sig så smukt, sagde Kopec sidste år.

(Fortsættes under)

Danmark og Polen har stærke bånd i filmproduktion

Danske film på festival

Leszek Kopec valgte i 2014 at have fokus på danske film, som betød at en delegation af danske filmfolk, en dansk-polsk filmformand, en ambassadør og en redaktør deltog i festivalen.

Polsk film har mistet en institution

Leszek Kopeć blev født den 3. juli 1951 i Gdańsk, hvor han også studerede – i 1976 dimitterede han fra fakultetet for polsk filologi ved universitetet i Gdańsk. I løbet af sin skole- og studietid deltog han i den berømte Gdańsk-Sopot Film Discussion Club “Żak”, der blev drevet af dens medstifter Lucjan Bokiniec – senere ophavsmand og første direktør for den polske filmfestival.

Over to årtiers film- og kulturhistorie

I årene 1999-2005 var Leszek Kopeć direktør for Neptun Film, et selskab, der beskæftiger sig med distribution af film og drift af biografer, fremme af filmkultur og organisering af filmlivet, samtidig med at han i årene 2000-2002 var producer og derefter direktør for den polske filmfestival.

Et ikon for unge filmfolk

Han var tilknyttet Gdynia-institutioner af hele sit hjerte – fra 2005 til 2010 var han direktør for kulturcentret i Gdynia, i 12 år var han også udgiver af det legendariske kunstneriske kvartal “Bliza”. I årene 2015 – 2022 – direktør for Gdynia Film Centre og – siden 2010 – direktør for Gdynia Film Skole.

Han var producent af flere dusin diplomfilm af GFS-kandidaterne, som blev tildelt på over 100 og nomineret ved omkring 200 festivaler i Polen og i udlandet, herunder to gange til De Gyldne Palmer i Court Metrage-konkurrencen i Cannes.

Priser og udmærkelser

For sine præstationer inden for film og polsk kultur modtog han Pommerns Ørn-pris i 2015 og titlen som Gdynias Årets Personlighed 2016 tildelt af “Dziennik Bałtycki”. Han er blevet tildelt kulturministerens Gloria Artis-medalje i bronze, sølv og guld, og han er også modtager af den kunstneriske pris fra præsidenten for byen Gdynia. I 2017 blev han tildelt Eugeniusz Kwiatkowski-medaljen. I 2022 modtog han den polske filmskabers forenings pris for livslang præstation og kunstneriske præstationer.

Æret været hans minde.

Polsk vinderfilm i Cannes med talere i København

 

Støt frie medier – begyndt med polennu.dk. Vi har ikke bygget en betalingsmur omkring vores indhold. Det er et valg vi har truffet, fordi vi gerne vil levere uafhængige nyheder om vores naboland Polen, til så mange danskere som muligt. Hvis du vil støtte os i det arbejde, kan du gøre det ved at donere os et beløb.

Tryk på det beløb du vil støtte os med. Ethvert beløb er en stor hjælp.

DKK 100,00 – DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – DKK 5.000,00

Når du har trykket på beløbet, bliver du viderestillet til vores betalingssystem, hvor du kan betale med Mobilepay, MASTER, VISA og andre anerkendte og sikre betalingsformer.

Bannerplads og annoncørbetalt indhold