Samlede millioner ind trods kulde og corona

kulde og corona
Trods kulde og corona: Søndag blev der samlet penge ind til Det Store Juleorkester på mange kreative måder. Her er det Patrycja Satora der har smidt kludene, for at trække flere hen til indsamlingsbøssen. Som billedet også antyder, var der også frostgrader i Warszawa søndag. Privatfoto.

WARZAWA: Der blev tænkt kreativ, da polakker trods kulde og corona samlede millioner ind til Polens største velgørenhedsorganisation.


Siden 1993 har der hvert år været gennemført en populær landsindsamling i Polen, Det Store Juleorkester (WOSP). I år er ingen undtagelse trods kulde og corona. Indsamlingen blev skudt i gang søndag, og dagen igennem var der indsamlinger og auktioner over hele Polen og flere andre steder i verden.

Polen indsamling
Initiativtageren og chefen for Det Store Juleorkester – Jerzy Owsiak var søndag i Warszawa til indsamlingens store dag. Her ses han sammen med borgmester Rafał Trzaskowski, der har doneret sin megafon til indsamlingen. Foto: WOSP.

Millioner trods kulde og corona

Initiativtageren og chefen for festivalen Jerzy Owsiak, kunne efter dagens indsats notere et resultat på over 127 millioner zloty. Dagen igennem er der blandt andet solgt millioner af små klistermærke med julehjertet, som er indsamlingens logo. Pengene går til medicin og udstyr til syge polske børn.

186 millioner zloty

I 2020 satte Det Store Juleorkester ny indsamlingsrekord med 186 millioner zloty. Ud af de i alt 186 millioner, kom de 116 millioner zloty sidste år fra raslebøsser og anden indsamling, 68 millioner fra online auktioner og støttebeløb, mens værdien af medicinsk udstyr der blev givet fra hospitaler, var på cirka 600.000 zloty.

Frivillig trods kulde og corona

I alt har 120.000 frivillige stået for indsamlingen. De belønnes alle med en gratis tur til Woodstock festival, som også arrangeres af organisationen.

LINK TIL INDSAMLINGEN (WOSP) HJEMMESIDE

Tillid til indsamling

En undersøgelse der netop er gennemført af Ibris viser, at mere end 80 procent af polakkerne har tillid til indsamlingen. Tidligere blev indsamlingerne transmitteret på TVP, men da regeringen og Jaroslaw Kaczynski ikke bryder sig om indsamlingen, er det ikke sådan længere. Sidste år blev det endda forbudt ambassader og andre offentlige institutioner at bidrage til indsamlingen. Ud over regeringens manglende opbakning, så bakker det hele polske samfund op om indsamlingen. Også store dele af den katolske kirke.

LÆS OGSÅ: Polske TVP fjerner logo for indsamling

I Warszawa var borgmester Rafał Trzaskowski med i indsamlingen, og gik rundt med raslebøsser. Han er tidligere præsidentkandidat, og en af de ting han har doneret til indsamlingen, er den megafon han brugte under valgkampen.

Borgmester myrdet i 2019

Det var ved et indsamlingsshow for Det Store Juleorkester, at daværende borgmester Pawel Adamowicz blev myrdet for godt to år siden. Han var også en flittig indsamler for landsindsamlingen. På det sted han blev myrdet, er der opstillet en 3 meter høj og 1,5 meter bred dåse, dekoreret med hjerter. På stedet er der en QR-kode, så man kan donere penge – i den afdøde borgmesters ånd – til Det Store Juleorkester.

Indsamling
WOSP-chefen, Jerzy Owsiak sammen med Magdalena Adamowicz, enken efter borgmester Pawel Adamowicz, der blev myrdet ved et WOSP-indsamlingsshow for to år siden. Foto: Jens Mørch, polennu.dk.
Pamięci Pawła Adamowicza. The Sound Of Silence (Disturbed) | Gdańsk 14.01.2019

Dansk bidrag

Trods det foreløbige flotte indsamlingsresultat, så fortsætter der auktioner, hvor alle kan byde på sjove, spændende, alvorlige ting og oplevelser. Danmark ambassadør i Polen, Ole Toft, har givet indsamlingen en indrammet plakat fra Danmark med hans hilsen.

Danmark Polen
Chefen for indsamlingen Jerzy Owsiak med bidraget fra Danmark, underskrevet af ambassadør Ole Toft. Foto: WOSP.

LINK: BYD PÅ AUKTIONEN HER

Det er 29. gang at Det Store Juleorkester gennemfører landsindsamlingen, og i mange lande verden over samler polakker også ind til WOSP. Normalt også i Danmark. Men ikke i år på grund af corona-truslen. Men næste år er de klar igen til en ny indsamling, oplyser WOSP Danmark overfor polennu.dk.

Næste år har indsamlingen 30 års jubilæum.

LINK TIL INDSAMLINGEN (WOSP) HJEMMESIDE

 polennu.dk er et uafhængigt dansk medie. Vi har hver dag siden 2008 leveret gratis nyheder om Polen til danskere og Danmark. Støt polennu.dk med f.eks.:
DKK 200,00 – DKK 500,00 – eller DKK 1.000,00