BIALYSTOK: Polens statsminister kalder problemerne ved den hviderussiske grænse, for den største sikkerhedskrise i årtier.
Polens statsministeren Mateusz Morawiecki kalder krisen ved grænsen til Hviderusland for den største sikkerhedskrise i årtier.
Den polske forsvarsminister Mariusz Błaszczak sagde onsdag morgen, at natten ikke har været fredelig. Flere immigranter er blevet tilbageholdt, og mange forsøg på at trænge ind i Polen er blevet forpurret langs hegnet til Hviderusland.
15.000 polske soldater står nu langs grænsen til Hviderusland.
Sikkerhedskrise
Hybridkrigen mellem Rusland, Hviderusland har stået på siden maj, uden at krisen har fået den store internationale opmærksomhed. Rusland og Hviderusland har systematisk inviteret folk fra primært Mellemøsten til at komme til Tyskland via Hviderusland og Polen. Formålet er at destabilisere EU og Polen, efter omfattende sanktioner mod Hviderusland og Rusland. Cirka 20 procent af emigranterne kommer fra russiske eller stater under det tidligere Sovjetunionen.
Grønne mænd
Sikkerhedskilder siger til polennu.dk, at man ved at hviderussiske sikkerhedsfolk – ”grønne mænd” som man kender fra Ukraine-konflikten er trængt ind i Polen i sidste uge. Der har allerede været spredte skyderier ved grænsen. I Polen frygter man at en konstrueret ”misforståelse”, eller et uheld, kan udløse en situation der kan få konflikten til at accelerere og inddrage russiske soldater til forsvar for Hviderusland. Nogle emigranter på den hviderussiske side af grænsen får træning i at bruge skydevåben.
Russiske tropper er i Hviderusland i forbindelse med en afsluttet øvelse, og det er næppe nogen tilfældighed at tropperne fortsat er i nærheden ag grænseområdet, skønner flere sikkerhedskilder.
Już około 15 tys. żołnierzy chroni naszą granicę. Wojsko Polskie, Straż Graniczna i Policja każdego dnia wykonują tytaniczną pracę, by ochronić Ojczyznę przed atakiem reżimu Łukaszenki. Oni muszą czuć nasze wsparcie, muszą wiedzieć, że stoi za nimi cały Naród. pic.twitter.com/RSedarM4GT
— Mariusz Błaszczak (@mblaszczak) November 10, 2021
Undtagelsestilstand ophører
Der er indført undtagelsestilstand langs grænsen til Hviderusland, som betyder at alle der ikke bor i området, ikke har adgang. Den 30. november udløber undtagelsestilstanden, og kan ifølge forfatningen ikke forlænges. I den polske regering overvejer man hvad man skal stille op efter.
EU-præsident i Polen
EU-præsident Charles Michel er i Warszawa onsdag for at tale om situationen med den polske statsminister. Tirsdag sagde regeringschefen, at Polen ville presse på for nye sanktioner mod den hviderussiske præsident Alexander Lukashenkos regime. Han vil have EU-landene med på at give indrejseforbud til flere Minsk-embedsmænd, og flere økonomiske sanktioner. Morawiecki sagde også, at han vil foreslå EU-præsidenten, at flyselskaber, der transporterer migranter til Hviderusland, får flyveforbud i EU.
Ikke bedt om hjælp
Trods den anspændte sikkerhedskrise, har Polens regering ikke bedt om praktisk hjælp fra hverken EU eller NATO til problemerne ved grænsen. Det skyldes formentlig, at den nuværende regering ikke vil se – f.eks. – tyske soldater på polsk side.
General Waldemar Skrzypczak, der er tidligere chef for de polske landstyrker, tror ikke meget på hjælp fra NATO og EU. Til onet.pl siger han:
– Vi er ikke interesserede i nogen erklæringer. NATO og EU er officielle, bureaukratiske og mættet af procedurer, det gør at de ikke forstår essensen af konflikten, siger den tidligere polske hærchef.
polennu.dk følger udviklingen langs grænsen.