Gasledningen Nord Stream 2 er klar til brug

Nord Stream 2 gasledningen
Nord Stream 2 gasanlæggene i Tyskland og Rusland på land blev færdige i september. Her er det fra den russiske side. I dag har Gazprom meddelte Ruslands præsident, at Nord Stream 2 gasledningen er klar til brug. PR-foto.

MOSKVA: Direktøren for Gazprom har i dag meddelt den russiske præsident Vladimir Putin at gasledningen Nord Stream 2 er klar.


Gasledningen Nord Stream 2 mellem Tyskland og Rusland er færdig og klar til brug. Det har direktøren for det russiske selskab Gazprom, Alexei Miller meddelt den russiske præsident Vladimir Putin onsdag aften.

Miller forsikrede samtidigt, at Gazprom pålideligt vil levere de aftalte mængder af gas til både indenlandske og udenlandske kunder.

– Vi respekterer fuldt ud vores eksportforpligtelser som følge af langsigtede bilaterale kontrakter, sagde han onsdag ifølge polske onet.pl.

Rusland har lukket for gassen

Udtalelsen kommer samtidig med at Gazprom og Rusland for niende dag i træk, har lukket for gassen på Yamal-gasledningen. Den forsyner blandt andet Polen og Tyskland med gas. Direktøren forklarer lukningen med manglende efterspørgsel. Men det sker samtidig med at gaspriserne er ekstraordinære høje, blandt andet på grund af de manglende leverancer gennem Yamal-ledningen. Polen får i øjeblikket gas fra blandt andet Tyskland.

USA og Tyskland indgår aftale om Nord Stream 2

Gasledningen uden om naboer

Byggeriet af gasledningen Nord Stream 2 på bunden af ​​Østersøen, blev færdigt i september, hvor også landanlæggene blev færdiggjort. Onsdag blev ledningen meldt klar til brug. Nu mangler der blot godkendelser fra EU og Tyskland. De ventes tidligst at kommer til næste sommer.

Polen, Ukraine, USA og mange andre lande, har protesteret mod Nord Stream 2 forbindelsen. De mener, at formålet er at undgå transmission gennem områder som Moskva ikke kontrollere, herunder Polen og Ukraine. De betegner gasledningen som et nyt ”jerntæppe”. I Tyskland tøver den nye regering, og kalder projektet for kommercielt og “ikke politisk”. Flere kritikere finder det særdeles uklogt at Europa bliver mere afhængig af gas fra Rusland end tilfældet allerede er i dag. Ikke mindst på grund af det anstrengte forhold mellem Moskva, Bruxelles og Washington.

Nord Stream 2 klar til brug. Og Rusland er klar til at sende gas gennem ledningen. Hvornår den første gas så rent faktisk kommer igennem ledningen, er meget fortsat uvist. Det er primært afhængig af politiske forhold, som ligger langt uden for noget som ingeniørernes beregninger kan forudse.

LINK: Gazprom

Støt polennu.dk – et frit dansk medie om Polen. Vælg mellem DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00 – På forhånd tak, du gør en forskel.

Arbejdet med Baltic Pipe gasledningen genoptages