Intern strid i EU-toppen om penge til Polen

EU Polen
Den tyske formand for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, er kommet under pres fra sine næstformand, i spørgsmålet om penge til Polen før landet opfylder kravene i genopretningsplanen. Arkivfoto.

BRUXELLES: EU-kommissionens formand ventes i dag at godkende Polens genopretningsplan. Det har udløst intern strid.


Det ventes, at Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen onsdag eftermiddag godkender Polens EU genopretningsplan på i alt 36 milliarder euro – 24 milliarder i tilskud og 12 milliarder euro som billigt lån. Det sker i modsætning til hvad formanden udtalte for få uger siden, hvor Leyen krævede at Polen skulle opfylde fire krav, herunder likvideringen af det kontroversielle disciplinærkammer, som Polen stadig får dagbøder for. Siden har det polske parlament besluttet at nedlægge kammeret, men fastholder den politiske kontrol.

(Fortsættes under)

Talsmand: EU har accepteret kompromis med Polen

Den 23. maj skrev den polske dommerforening til EU-formanden, at den polske regerings ændringer kun er sminke, og at der med beslutningen i parlamentet, ikke er ændret på de kontroversielle forhold i Polen. Demokratiet og retsstaten står samme sted, er konklusionerne fra den polske dommerstand og den polske dommerforening.

LINK: Se brevet til EU fra den polske dommerforening

(Fortsættes under)

Nedlægger disciplinær-kammer men fastholder kontrol

Den polske regering har meddelt, at Ursula von der Leyen kommer til Warszawa torsdag, for at underskrive aftalen.

Ifølge mediet Politico har formandens godkendelse udløst intern ballade i Europa-Kommissionen. Her mener man, ligesom Europa-Parlamentet, at Polen skal overholde alle kravene til retsstaten og demokratiet, før landet kan få EU-milliarder.

Fire kommissærer – herunder næstformændene Frans Timmermans, Věra Jourová og Margrethe Vestager – er imod godkendelsen af den polske genopretningsplan efter corona-pandemien. I kravene til godkendelsen står der blandt andet, at Polen skal få styr på retsstaten.

Der holdes pressemøde i Europa-Kommissionen senere onsdag.