Måling: Fortsat meget få EU-modstandere i Polen

EU-modstandere
Der er få EU-modstandere i Polen, viser en ny måling forud for valget til Europa-parlamentet i Polen og Danmark søndag den 9. juni. Arkivfoto.

WARSZAWA: En ny måling forud for Europa-Parlamentsvalget den 9. juni viser, at kun 12 procent af polakkerne er EU-modstandere.


Der er færre EU-modstandere i Polen. Det viser en ny måling som dagbladet Gazeta Wyborcza har fået gennemført.

(Fortsættes under)

Ukraine øverst på dagsorden for polsk EU-formandskab

12 procent er EU-modstandere

Målingen viser, at 72 procent af polakkerne mener at Polen fortsat skal være medlem af EU, mens 12 procent er EU-modstandere.

  • 72 % – Jeg går ind for, at Polen bliver i EU
  • 12 % – Jeg går ind for, at Polen forlader EU
  • 16 % – Jeg har ingen mening om spørgsmålet

Ifølge undersøgelsen vil 87 procent af de adspurgte deltage hvis det var en ny folkeafstemning.

I 2003 var der folkeafstemning om godkendelse af traktaten om Polens optagelse i EU. Dengang svarede 77, 45 procent af polakkerne ja til spørgsmålet “Accepterer du Republikken Polens tiltrædelse af Den Europæiske Union?” I 2003 var valgdeltagelsen 58,55 procent.

Polen budt velkommen i København

Det var ved optagelsesforhandlinger i København i december 2002, at Polens optagelse blev aftalt.

Polen blev medlem af EU den 1. maj 2004 sammen med ni andre lande: Cypern, Estland, Litauen, Letland, Malta, Slovakiet, Slovenien, Ungarn, Tjekkiet og Ungarn.

20 år i EU: Generationer har drømt om det her

EU-modstandere eller ej. Vi har fravalgt at have en betalingsmur. Vi vil nemlig så gerne udbrede kendskabet til Polen mest muligt. Du kan støtte os i det arbejde økonomisk – det vil være en stor hjælp – f.eks. med et engangsbeløb på DKK 200,00 eller DKK 500,00. Du kan også vælge et valgfrit engangsbeløb via MOBILEPAY 23435905.