Ny sag ved EU-domstolen om træfældning i urskov

bialowieza_urskov_polen
EU sender med flere år forsinkelse, Polen til EU-domstolen for de ulovlige fældninger af Bialowieza-urskoven i det nord-østlige Polen. Arkivfoto.

BRUXELLES: Europa-Kommissionen har torsdag sendt Polen til EU-domstolen i en ny sag om manglende beskyttelse af urskov, dyr og planter.


Europa-Kommissionen har sendt en ny sag mod Polen til EU-domstolen. Det er en sag om brud på de direktiver, der er baggrund for Natura 2000 projektet, der er et europæisk netværk der skal sikre beskyttelse af truede skove, planter og dyrearter. Polen har frivilligt tilsluttet sig forpligtelserne i direktiverne.

Bialowieza-urskoven

Konkret handler det om den polske regerings ulovlige fældning af træ i de naturbeskyttede områder i Bialowieza-skoven. Polske og internationale miljøorganisationer har protesteret mod fældninger, der begyndte efter 2015, da Jaroslaw Kaczynski kom til magten.

LÆS OGSÅ: Polen fælder mere urskov trods protester

Aarhus konventionen

Urskoven i Polen er på UNESCO’s liste. Det er blandt andet Aarhus konventionen, som Polen anklages for at bryde. I 2016 blev Polen formelt anmodet om at stoppe træfældningen, hvilket skete i en kort periode, for blot at blive genoptaget. Dengang sagde den polske regering, at træfældningerne var nødvendige for at sikre skovenes overlevelse. Kritikere mener, at der er tale om økonomisk interesse, da det er specielle træsorter.

Ventet på svar i to år

Allerede i juli 2018 skrev EU til den polske regering og bad polakkerne om at holde inde med træfældningen, indtil det var fastslået om det var et brud på de internationale aftaler. Igen i juli 2019 rykkede Europa-kommissionen for svar. Da der fortsat intet er sket, er sagen nu sendt til behandling hos EU-domstolen.

LÆS MEDDELSEN FRA EU HER (engelsk)

Flere sager

I denne uge besluttede det hollandske parlament at indlede en sag via EU-systemet mod Polen for overtrædelse af retsstatsprincipperne. I forvejen har Polen andre sager hos EU-domstolen.

LÆS OGSÅ: Ny sag på vej mod Polen ved EU-domstolen 

Dramaerne mellem Bruxelles og Warszawa fortsætter, og der venter et større slagsmål mellem Polen og de øvrige EU-lande, ved topmødet den 10. og 11. december.

polennu.dk er et frit og uafhængigt medie. Vi har leveret daglige gratis nyheder til danskere, hver dag siden 2008. Vil du hjælpe os på vej gennem corona-krisen, abort-krisen, EU-krisen og
hvad der ellers rører sig i Polen?

Du kan støtte os økonomisk med enten
DKK 200,00 – DKK 500,00 – DKK 1.000,00. På forhånd, tak.

polennu.dk har gennem årene deltaget i en lang række forskellig events i forbindelse med Danmark og Polen. Her er det i forbindelse med det danske presselandshold, der flere gange har mødt de polske kolleger i nervepirrende opgør. Billedet er dog fra en venskabskamp med DBU. Foto: Martin Bager.