PET i Danmark: Rusland udgør den største trussel

Politiets efterretningstjeneste i Danmark – PET – mener at Rusland udgør den største trussel, og advarer om sabotageaktioner, som det sker i blandt andet Polen. Foto: PET.

KØBENHAVN: Politiets efterretningstjeneste (PET), advarer i ny rapport om at Rusland udgør den største trussel mod Danmark.


Dansk politis efterretningstjeneste – PET – advarer i en ny rapport om at Rusland udgør den største trussel mod Danmark. Det sker med baggrund i krigen i Ukraine. I en kommentar til rapporten siger PET-chefen:

– Spionage fylder mere i PET’s daglige arbejde nu end tidligere – ikke mindst på grund af krigen i Ukraine. De øgede spændinger, vi lige nu ser mellem Rusland og Vesten. De øger det russiske styres forventninger til, at de russiske efterretningstjenester – som er PET’s primære fokus – løbende indhenter oplysninger i Vesten. Det er også PET’s vurdering, at Rusland udviser en højere risikovillighed i forhold til at gøre brug af såkaldte hybride virkemidler mod og i Europa. Det gælder også i Danmark. Formålet med de russiske aktiviteter er bl.a. at skabe frygt og usikkerhed, og at svække den folkelige opbakning i Europa til den fortsatte støtte til Ukraine, siger Finn Borch Andersen, der er chef for PET.

LÆS: PET-rapport om kontraspionage

(Fortsættes under)

Ni anholdt for at lave sabotage for Rusland

– Fremmede stater udøvede kontrol med Ruslands invasion af Ukraine og Ruslands fortsatte isolation fra det internationale samfund. Det har skærpet de russiske efterretningstjenesters behov for at indhente oplysninger, der kan forbedre det russiske styres beslutningsgrundlag. Det gælder også oplysninger, der kan indhentes i Danmark.

 Dertil kommer, at der hen over de seneste par måneder været en række eksempler på, at personer med mulig forbindelse til de russiske efterretningstjenester har stået bag forskellige former for fysisk sabotage – f.eks. ildspåsættelse og groft hærværk – i en række europæiske lande, fremgår det af rapporten. Tirsdag blev der pågrebet yderligere tre hærværksmænd – en polak og to hviderussere – for ildspåsættelser i Polen, bestilt af FSB – det hemmelige russiske politi.

Diplomatisk krise

Siden Ruslands anden invasion af Ukraine er forholdet mellem København og Moskva blevet køligt. Som et resultat af den danske regerings politik med støtten til Ukraine, forlod 10 russiske diplomater samt en teknisk-administrativ medarbejder Danmark i september 2023. Reduktionen af det diplomatiske personale samt udvisningen af 15 russiske efterretningsofficerer i 2022 betyder samlet set, at Rusland har væsentligt færre diplomatiske stillinger på deres diplomatiske repræsentationer i Danmark.

(Fortsættes under)

Advarsel: Putin vil ødelægge EU indefra ved valget

LÆS: PET-rapport om kontraspionage

De russiske efterretningstjenester har i mange år udgjort den største trussel mod Danmark, og PET forventer, at det også vil være tilfældet i den umiddelbare fremtid.

På baggrund af truslen fra fremmede efterretningstjenester har PET via en række målrettede rådgivningstilbud styrket samfundets modstandskraft mod spionage. Indsatsen udvikles løbende ud fra det aktuelle trusselsbillede, samt behov og efterspørgsel hos de relevante målgrupper, oplyser PET.

Afsløring af russisk samarbejde med højreekstremister

Støt et frit medie – støt polennu.dk

Hos polennu.dk har vi fravalgt at have en betalingsmur. Vi vil nemlig så gerne udbrede kendskabet til Polen mest muligt. Vi vil gerne lave endnu flere nyheder, og hvis du vil hjælpe os i det arbejde, kan du støtte os økonomisk. Vores sædvanlige betalingssystem er frakoblet af sikkerhedsmæssige grunde, men du kan støtte polennu.dk med Mobile Pay eller bankoverførsel.

MOBILEPAY 23435905 – eller Danske Bank: 4315 – 0012245351
Hvis du vil støtte polennu.dk fra en udenlandsk konto, så er vores bank oplysninger her: SWIFT: DABADKKK – IBAN: DK8730000012245351.