På flugt fra politiet og valgt til Europa-Parlamentet

Fyret direktør har været på flugt fra politiet, men søndag blev han valgt til Europa-Parlamentet for det tidligere regeringsparti PiS. Han satser nu på, at han immunitet som folkevalgt, kan beskytte ham for tiltale for forbrydelser som direktør for det statsejede Orlen. Han hører til i partiformand Jaroslaw Kaczynskis inderkreds. Arkivfoto.

WARSZAWA: Den fyrede direktør for det statsejede energiselskab Orlen, er på flugt fra politiet. Søndag blev han valgt for det tidligere regeringsparti.


Den tidligere direktør for det statsejede energiselskab Orlen, Daniel Obajtek er på flugt fra politiet og anklagemyndigheden. Søndag blev han valgt i en sikker kreds for det tidligere regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS) med et stemmetal på 171.000. Listens kandidat for fem år siden fik 275.000 stemmer.

(Fortsættes under)

Tidligere topfolk i regeringen undersøges for fusk

Visum-skandale

Daniel Obajtek mistænkes blandt andet for at spille en hovedrolle i salg og illegalt salg af opholdstilladelser til asiater og afrikanere i Polen/EU. Der er også kritik af en stor fusion med et andet energiselskab. Han er udeblevet fra flere afhøringer i et parlamentsudvalg, og han har ifølge flere kilder taget flugten til Ungarn, hvor de polske myndigheder også forgæves har opsøgt ham. Han sættes også i forbindelse med en tvivlsom handel med en libanesisk forretningsmand, der er kendt for sine relationer til Hamas, der har taget ansvaret for massakren i Israel i oktober.

Den tidligere energidirektør kan som ny folkevalgt ikke tiltales, da han nu er omfattet af immunitet – og derfor har han været på flugt fra politiet indtil valget.

(Fortsættes under)

Polsk milliardtab på forbindelse til Hizbollah og Iran

Daniel Obajtek er en nær ven af Jaroslaw Kaczynski, og det var ham der indsatte ham som direktør for det statsejede selskab, til trods for hans vigtigste baggrund er et job som borgmester i en mindre by. Flere kilder i Warszawa mener, at energiselskabet har foretaget tvivlsomme transaktioner til fordel for vennekredsen omkring Jaroslaw Kaczynski. Flere sager undersøges allerede, har statsministeren sagt tidligere på året efter første gennemgang.

Tidligere TVP-direktør vraget

Også en anden af Jaroslaw Kaczynskis venner – den ny fyrede direktør for den nationale tv-station TVP – Jacek Kurski blev belønnet med det der skulle have været en sikker kreds. I modsætning til Daniel Obajtek opnåede Kurski ikke valg. Det var ham, der spredte det falske rygte under præsidentvalgkampen i 2005 om, at Donald Tusk bedstefar have nazi-relationer. En påstand der siden blev tilbagevist ved dom, og Jacek Kurski blev straffet for det falske udsagn. Men ”afsløringen” betød, at Lech Kaczynski vandt anden valgrunde på bekostning af Donald Tusk, der førte efter første valgrunde. Den falske påstand kom i omløb mellem første og anden valgrunde ved valget i 2005. Kaczynski belønnede Jacek Kurski med posten som TVP-chef, trods tvivlsomme forudsætninger til jobbet.

(Fortsættes under)

Flere topfolk i statsejet mediekoncern fyret

Valg beskytter næppe fyret direktør

Selv om den tidligere energidirektør blev valgt, slipper han næppe for tiltale vurdere en polsk ekspert.

– Jagten på Obajtek er ikke slut. I Europa-Parlamentet er det lettere at ophæve dette parlamentariske mandat (immunitet, red.) end det er i polske Sejmen. Obajtek bliver nødt til at forklare nogle ting for anklagemyndigheden og Sejm-udvalget, siger professor Antoni Dudek om Daniel Obajtek.

Statsejet olieselskab har købt stor mediekoncern

På flugt fra politiet, nej det er vi ikke. Men vi er på jagt efter støtte, da vi har fravalgt at have en betalingsmur. Vi vil nemlig så gerne udbrede kendskabet til Polen mest muligt. Du kan støtte os i det arbejde – f.eks. med et engangsbeløb på 200 eller 500 kroner. Du kan også vælge et valgfrit engangsbeløb via MOBILEPAY 23435905.